Det danske forlag Fahrenheit har længe været en af de drivende kræfter i Danmark når det kommer til udgivelsen af tegneserier, ikke mindst gennem deres magasin Strip! der netop er udkommet i dets 58′ende nummer.
I år fylder forlaget 21 år og det har de valgt at fejre med at åbne en butik i det indre København. I denne forbindelse holder de også reception hvor der vil være 50% på alle titler, så vil du læse lidt tegneserier, f.eks. The Walking Dead på dansk er det med at komme forbi deres nye hjemsted i Nansensgade den 24. august hvor der vil være lidt til maven og ganen og muligheden for at møde en masse hyggelige mennesker.
Pressemedelease
Fahrenheit fylder 21 år, åbner butik i Nansensgade i det centrale København og holder reception fredag den 24. august
Vær med til at fejre Fahrenheits 21 års jubilæum og åbning af butik
FREDAG DEN 24. AUGUST FRA KL. 16
i Nansensgade 36, kld. th., København K
Vi sørger for druk og snacks – og når vi nu er i det festlige hjørne:
50 % rabat på alle titler! Også nyheder!
Alle er velkommen, så tager bare dine venner, kolleger, familie & børn med!
Med venlig hilsen
Forlaget Fahrenheit












