Liv efter massedøden

Dette er den “nye” forside fra engang i 90′erne, hvor god smag ikke var god smag.

Anmeldelse af Louise Lawrence’s Støvets Børn

Det er sjovt hvad man støder på i genbrugsforretninger. Eksempelvis fandt jeg et eksemplar af denne – i nogle kredse – legendariske bog, i en slidt og hærget udgave (markeret Solrød Bibliotek), og slap kun en sølle femmer for den. Jeg kan ikke sige om Støvets Børn var den allerførste post-apokalyptiske bog jeg nogensinde læste, men jeg er 99% sikker. Det viste sig at være sundt for bekendtskabet at genlæse den.

Brugte bøger er sjove, især når de er annoteret af en tidligere ejer. På titelbladet i min genbrugsbog står der med klodsede, men entusiastisk nedfældede, blokbogstaver: ”ENORM GOD BOG.” Da bogen kun fylder 172 sider formoder jeg at der er tale om en uskyldig stavefejl, men udsagnet er ikke desto mindre sandt.

Støvets Børn handler om hvordan menneskeheden næsten præsterer at udrydde sig selv med atomvåben – den er trods alt udgivet i 80’erne, dengang atomkrigen var en meget reel risiko. Den er delt op i tre dele: Under, efter og længere efter. Man ved ikke hvorfor bomberne falder eller hvem der kaster dem – faktum er blot at England og dets befolkning bliver smadret til ukendelighed.

I første del følger vi en familie der overlever selve bomberne, men allerede fra starten af slås med strålesyge og sult. Der lægges på ingen måde fingre imellem og der er ingen romantiske forestillinger. Børn dør ’on screen’, børns forældre dør, der er bogstaveligt talt ingen kære mor. Anden del tager udgangpunkt i en gigantisk regeringsbunker, styret af militæret. Her har overleverne det indledsningsvist meget bedre end dem udenfor, men det bliver efterhånden tydeligt at de ikke kan blive ved med at fungere som en isoleret ø-stat.

“Jamen dette er Helvede, og jeg har ikke forladt det”

Eksklusivt interview med Liz Jensen

Her på Apokalyptisk har vi anmeldt to af Liz Jensens bøger, og vi kunne næsten ikke have været mere positive. Således fik Varslet fra 2010 fire flotte stjerner, og hendes nyeste roman De Ubudne, fra sidste år, fik vores maksimumskarakter på fem! Begge romaner tilhører den yderst sjældne gruppe af apokalyptisk litteratur der udkommer på et af de store forlag og bliver promoveret derefter. Det syntes derfor naturligt at henvende sig til hende og spørge om et interview, og hun kunne heldigvis afse tid til os. Det endte med at blive et særdeles velvoksent interview, men det er netop en af bloggens store fordele, fremfor de trykte medier: Ingen længdekrav. Det blev derfor et grundigt studie i katastrofer, skriveteknik og holdninger, som vi er stolte af at præsentere, som det første, men forhåbentligt ikke sidste, eksklusive interview på Apokalyptisk.

Både De Ubudne og Varslet følger de sidste uger og dage op til dommedag, og jeg siger ikke for meget ved at understrege at jorden går under i begge værker. Det er i disse tilfælde selve vejen mod undergangen der interesserer Liz Jensen.

”Den bog jeg skriver på nu – den tredje i den trilogi der startede med Varslet – tager sin begyndelse ’5 minutter fra nu,’ for at citere min litterære helt J. G. Ballard, fordi det det der fascinerer mig omkring de næste årtier og opfattelsen af apokalypsen er: Hvordan ved man at det er begyndt? I litteratur og film er globale kataklysmer altid utroligt pludselige, fordi det er påkrævet rent fortælleteknisk. Men i virkelighedens verden vil de katastrofer vi går i møde – hvis vi ikke kan finde den globale vilje det kræver at standse dem – være så gradvise at vi bliver vant til nye landskaber; både fysisk og mentalt, efterhånden som katastroferne udfolder sig. Forandringerne vil være næsten usynlige på en dag-til-dag-basis. Ligesom når årstiderne forandrer sig, som de allerede gør nu. Man lægger mærke til det, og alligevel ikke. Det er blevet en del af virkeligheden, og man accepterer det bare. Der er en vidunderlig ordudveksling i Marlowes Faust: Doktor Faust spørger djævelen hvorfor han er på jorden, og ikke i Helvede, og djævelen svarer: ’Jamen dette er Helvede, og jeg har ikke forladt det.’ Det er det samme med apokalypsen: Hvornår og hvordan ved vi at vi er gået gennem døren markeret med et ’No Exit’-skilt?”

Rehabiliterede udøde

Kan zombier rehabiliteres? Altså, hvis man finder en kur? Og hvordan er det for de ‘helbredte’ at vende hjem til de mennesker de næsten nåede at æde? Hvordan ser man folk i øjnene, hvis man har spist deres børn?

BBC har overvejet disse spørgsmål, og resultatet er lige startet på BBC Three, i form af serien In The Flesh. Briternes straf- og fængselssystem er kendt som et af de hårdeste og mest brutale – og mindst effektive – i Europa, og debatten om straf kontra rehabilitering har kørt for fuld hammer, minimum siden Thatcher-årene. In The Flesh kan derfor ses som en kommentar til denne debat, og samtidig som et (bizart, indrømmet) indblik i forholdene mellem offer og forbryder. I Danmark er de såkaldte ‘konfliktråd’, hvor offeret og gerningsmanden mødes, som en form for konfrontationsterapi, blevet mere og mere populære, de sidste år. Seriens tema må siges at pege i mange retninger, og trække på meget aktuelle problemstillinger.

Oven i købet trækker den vist spor tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor diverse tidligere frihedskæmpere, havde meget svært ved at vænne sig til fredstid, give slip på deres heltestatus, og iøvrigt undlade at opsøge krigens forbrydere på egen hånd og bedrive selvtægt.

REC 3: Genesis udkommer via Another World Entertainment

Der kommer næsten hver måned spændende udgivelser fra Another World Entertainment, og marts er ingen undtagelse. I denne måned udgiver de nemlig den tredje film i spanske REC franchis, REC 3: Genesis.

REC filmene er forløberne for de amerikanske film i Quarentine serien, dog er de spanske orginaler langt mere skræmmende og effektive i deres stil. REC 3: Genesis er i øvrigt en forløber til den sidste film i serien der får titlen REC 4: Apocalipsis (Apocalypse) og skulle udkomme senere i år.

“Clara og Koldo skal giftes, og alt er lykkeligt, lige indtil virus og vanvid rammer selskabet. Nu står den spinkle brud pludseligt ansigt til ansigt med horder af sultne zombier – og hun må kæmpe med alle tænkelige midler for at redde sig selv og sine nærmeste. Snart ruller zombiehovederne, imens blodet sprøjter i kaskader, der ville gøre selv Peter Jackson misundelig!” – Fra AWE

Fantastisk dansk klassiker endelig genudgivet!

Den dansk-producerede tegnefilm Strit og Stumme (1987) er endelig blevet sendt ud på DVD! Filmen er baseret på Bent Hallers bog Blåfolket (1986), og er et af de alt for få eksempler på rendyrket post-apokalyptik der er skabt på dansk jord. Jeg husker den fra mine barndomsår, som en meget poetisk og syret film, produceret i en tid hvor børnefilm absolut ikke behøvede at lide af politisk korrekthed! Filmen er på mange måder relateret til andre danske klassikere, som Fuglekrigen i Kanøfleskoven og Samson & Sally (der faktisk også er post-apokalyptisk, hvis man kigger ordentligt efter). Fællesnævneren er Bent Haller der har skrevet forlæggene til alle filmene.

For folk der aldrig har hørt om Strit og Stumme, citerer jeg her pressematerialet fra Laserdisken.dk:

“Jannik Hastrups klassiske tegnefilmeventyr, der foregår engang i fremtiden, hvor forureningen har gjort Jordens overflade ubeboelig. Menneskene lever i huler dybt nede i Jordens indre og tyranniseres af kæmperotter, der har overtaget herredømmet. Erindringen om livet oppe i solskinnet lever dog hos menneskene i form af paradis-myter. Menneskebørnene Strit og Stumme gør oprør mod rotterne og har tillige en drøm om at søge op til Jordens overflade.”

Filmen kan erhverves for usle kr 59.00 på Laserdisken.dk – tak for tippet til vores læser Jesper Pedersen!

Reblog: 7 fremragende film om zombier

Ovre på Filmskribenten har Bjarke Friis Kristensen set og anmeldt den nye romantiske zombie-komide (jo, det står der faktisk) Warm Boides. For at komme sig over oplevelsen har han også lavet en liste over de syv bedste zombie-film nogensinde. Selvom man skulle være uenig i udvalget, kan man ikke underkende, at der nok er tale om de syv mest indflydelsesrige zombie-film der er lavet. Hver af dem repræsenterer et spring i genren – fra dens fødsel i Night of the Living Dead, over knopskydninger som virale zombier i 28 Days Later og den rendyrkede komedie-zombie i Shaun of the Dead.

Se hele listen her.

Den spanske The Last Days ser skræmmende realistisk ud

Vi set har mange forskellige bud på apokalyptiske scenarier på film, alt fra rumvæsner og zombier til plager og kæmpe asteroider der rammer jorden, men det scenarie som præsenteres i den kommende spanske film The Last Days (Los Ultimos Dias) virker skræmmende realistisk. I starten af 2013 rammeren uventet og anderledes sygdom det meste af verden og pludselig lider hele menneskeligheden af Agorafobi, en ekstrem frygt for åbne områder. Vores verden begynder langsomt at dø da ingen tør gå udenfor, ingen biler kører og ingen går på arbejde, vores samfund dør en stille død, og ingen kan overkomme frygten og stoppe sygdommen.

“In 2013, humanity is suddenly plagued by an intense fear of open spaces that leads to death. Barricading themselves inside buildings and underground, it’s not long before civilized society crumbles. Marc is desperate to be reunited with his girlfriend Julia, but must figure out how to find her without going outside”

Filmen udkommer 23. marts i Spanien men jeg kan desværre ikke finde noget om en dansk udgivelsesdato endnu.

En ond, ond verden

Anmeldelse af Cyborg

Med 14% på Rotten Tomatoes, hører Van Damme-’klassikeren’ Cyborg (1989) ikke til blandt de mest roste film i verden. Jeg så den engang i min spæde ungdom – jeg har vel været 11 år – og havde ikke rigtigt noget forhold til den. Men efter et gensyn synes jeg faktisk ikke den er så slem igen!

Historien er meget velkendt. En hardcore lejesoldat-type (Gibson/Van Damme) bliver mod sin vilje menneskehedens sidste håb, i en brutal post-apokalyptisk verden. Han jagtes af en bande skurke, mens han prøver at få kuren mod alverdens onder bragt sikkert i havn.

Men de relativt ukendte folk bag filmen mente åbenbart ikke at en brutal verden var nok. Så de lavede den über-brutal! Verden er gået under i en blanding af menneskeskabt anarki, folkemord og efterfølgende sultkatastrofer. Svækket som den er, er menneskeheden blevet et nemt offer for en pandemi der omtales som ‘living death’ (det ligner dog mere byldepest end zombie-virus). Og naturligvis er langt de fleste overlevende psykotiske mordere og ransmænd.

Mere post-apo-liverollespil

Som tidligere omtalt her på Danmarks bedste, førende (og eneste) Apokalyptiske blog starter de altid aktive rollespillere i Odense en ny kampagne op i 2013. Kampagnen hedder Odense Post Pandemia, og som navnet antyder udspiller de tre planlagte scenarier sig i Odense efter en pandemi har hærget jorden. Kampagnen har en facebook-gruppe.

Nu er der dukket endnu et post-apokalyptisk live op, denne gang med et mere oldschool baggrundstæppe, hvor man overlever i en bunker dybt under Danmark, fordi radioaktiv stråling har gjort jorden ubeboelig. Scenariet Under Danmark afholdes i Horsens d. 17.-21. juli. Læs meget mere på den udførlige hjemmeside.

Vampyrpest og flere kæmperobotter – Del Toro er en meget travl mand

Instruktøren Guillermo del Toro bryder i allerhøjeste grad med den gamle skrøne om at mænd ikke kan multitaske. Film-sites bugner med nyheder og rygter om hans utallige projekter, og her på Apokalyptisk ser vi særligt frem til et udvalgt par af disse.

Først og fremmest action-filmen Pacific Rim, som vi tidligere har omtalt, der handler om hvordan et hold af toptrænede “piloter” og deres kolossale kamprobotter kæmper for at redde jorden fra ligeledes gigantiske monstre fra en anden dimension (fejlagtigt omtalt som rumvæsener, i det tidligere indlæg). I nat kom nyheden så, om at Legendary-studiet allerede har en opfølger på vej – en Pacific Rim 2 – men om Del Toro skal instruere denne film er stadig usikkert. Det er dog relativt sikkert at kan bliver medforfatter til manuskriptet.

Når han ikke smadrer jorden med uhyrligheder og mecha’er, har Del Toro travlt med at sprede en parasit-båret vampyrsygdom. Han er med andre ord i gang med at omsætte sin roman-serie The Strain (skrevet i samarbejde med Chuck Hogan) til en TV-serie. Der er med andre ord rigeligt at glæde sig til hvis man kan lide Del Toros særegne visuelle stil.

Kilder: FEARnet, Hollywood Reporter, Collider