Archive for the ‘Tegneserie’ Category

Copyright - Olivier Roller

Copyright – Olivier Roller

Manden der hver måned sætter sin sort-hvide streg på tegneserien The Walking Dead kommer nu endelig til Danmark og besøger os. Det kommer til at ske på Copenhagen Comics d. 1. & 2. juni og mon ikke man kan være heldig at både høre ham fortælle om serien og måske vil han sætte en lille krusse-dulle på en tegneserie eller to. Adlard er som sagt ham der, siden hæfte nummer 7, har fået Robert Kirkmans historier i The Walking Dead til at komme til live, hans rå og brutale tegnestil er let genkendelig og elsket af fans verden over.

Der er endnu ikke fastsat en tid for hans besøg, ligesom et program heller ikke er tilgængeligt endnu.

“Den britiske tegner startede sin karriere i det engelske tegneseriemagasin 2000AD med titler såsom Judge Dredd, Armitage og Savage. I midten af 1990erne arbejdede han på tegneserieversionen af den nu klassiske science fiction tv-serie, The X-files og har desuden arbejdet på serier såsom Batman, Warlock og Hellblazer.” – fra Copenhagencomics.dk

Kilder; Copenhagen Comics, The Walking Dead DK på Facebook

the-walking-dead-1-4-paa-dansk

Forlaget Fahrenheit der står bag de danske udgivelser har nu, ganske under radaren, udgivet fjerde bind i serien. På deres Facebook side dukkede der i sidste uge et billede op med teksten “… og når vi nu er ved at glæde os over, at Troldspejlets seere synes godt om The Walking Dead, er fjerde bind på dansk netop spottet i et butiksvindue i Nansensgade“, på billedet fra deres butik i København kan man så se alle fire bind af serien på dansk.

Det fjerde bind der på engelsk har titlen “The Heart’s Desire” dækker hæfterne 19-24 og her bliver bl.a. Michonne intriduceret til universet. På dansk har Farenheit valgt at oversætte titlen til “Kødest Lyst” hvilket, hvis man kender historien, er ganske afslørende.

Update: Nu med link til Fahrenheits egen side

Noget som mange i øvrigt ikke har opdaget/kender til er måden hvorpå bindendes covers passer sammen grafisk, og med Fahrensheits opstilling bliver dette rigtig tydeligt.

(more…)

Gyselige gaver under juletræet

Posted: 29. december 2012 by Jakob, Apokalyptisk in Info, Tegneserie
Tags:, , , ,

Julen er gavernes tid og det må gerne være gyselige af slagsen! Jeg var selv så heldig i år at få et par gaver der er perfekte tilføjelser til min allerede dejlige samling.

For det første fik jeg en fantastisk flot samler udgave af The Walking Dead nummer 100, nemlig The Walking Dead #100 Chromium Edition. Denne udgave har den klassiske forside med alle de karakterer vi mistede i de første 99 hæfter, men forsiden er lavet i en flot krom udgave der virkelig gør dette hæfte specielt. Samtidig fik jeg også en kopi af det første Walking Dead hæfte, en tegneserie jeg har læst mange gange men faktisk aldrig selv har ejet.

walking-dead-100-chrome-edition

Udover dette fantastiske samlerobjekt fik jeg også en flot boks med Dexter ølbrikker. Denne boks består af seks “blodplader” i en træboks- Hver enkelt plade har en unik klat med “blod” og de er super fede at bruge når man har gæster på besøg.

dexter coasters

Men hvad fik du under juletræet i år? Måske et par klassiske gyserbøger. den gyserfilm du har kigget efter i flere år eller måske noget du slet ikke havde forventet men virkelig blev glad for. Smid en kommentar og del dine gaver med os…

free comic book day the walking deadI Nordamerika er det meget mere populært at læse tegneserier end det er i Europa, og det er da også derfor at de fleste serier kommer der fra. I de sidste 12 år har de de mange tegneseriebutikker (kendt som de klassiske comic book stores), i både i USA og Canada, hvert år i maj afholdt et fantastisk arrangement kendt som Free Comic Book Day!

Denne dag, der altid foregår første lørdag i maj, er en måde at få nye og gamle tegneserielæsere til at samles om helt nye oplevelser. I samarbejde med en række forskellige udgivere giver butikkerne nemlig tegneserier væk helt gratis til alle som dukker op i deres butik. Det der startede med under ti små speciel udgivelser er i dag vokset til over 50 hele hæfter der bliver skabt specielt til denne dag, og i år har Image Comics valgt at udgive et helt nyt hæfte i The Walking Dead serien! Hæftet vil indeholde nye historier med nogle af de mest elskede karakterer fra serien, og vi får bl.a. gensyn til Tyresse, Michonne, Morgan og Guvernøren. Historierne er alle skrevet af Robert Kirkman og illustreret af Charlie Adler ligesom de faste udgivelser.

Og her i Danmark er en butik faktisk også med næste år nemlig Fantask i København. Så husk at sætte den 4. maj 2013 i kalenderen og kom ned i deres butik og få nogle gratis tegneserier.

Kilde: DailyDead


Forlaget Fahrenheit har nu fået oversat og udgivet det tredje bind i The Walking Dead serien, og ligesom de to første bind har de valgt at holde både titel og forside så tæt på den engelske original fra 2005 så muligt, forsiden er i øvrigt tegnet af Charlie Adlard.

Bind 3 har fået titlen The Walking Dead 3: Tryg Bag Tremmer og det ligger jo dejligt tæt på den engelske titel Safety Behind Bars. Bind tre følger, efter min mening, gruppen igennem en af de mest spændende historie-forløb i hele serien. For første gang bliver de rigtig udfordret og denne gang er det ikke kun af de levende døde, men også af andre mennesker. Følger man med i tv-serien er det også bind 3′s historie som den 3. sæson af serien ligger sig tættest op af. Så vil man gerne være lidt foran inden The Walking Dead sæson tre kommer til Danmark til vinter, er det med at få købt The Walking Dead 3: Tryg Bag Tremmer, den kan findes for kun kr. 99,- i mange tegnseriebutikker.

(more…)

Anmeldelse af Wasteland – Cities of Dust

 

Den apokalyptiske western er udbredt nok til at være en genre for sig. Mad Max-filmene er nok det bedste eksempel, og det er da også disse uomgængelige klassikere man uvægerligt ihukommer når man første gang sidder med Wasteland – Cities of Dust. Så er den rosende tone vist også slået an …

Wasteland er en tegneserie der i skrivende stund har nået små 40 hæfter. Disse hæfter er også udkommet i, indtil videre, syv paperback collections, hvoraf omdrejningspunktet for denne anmeldelse er den første. Cities of Dust indeholder hæfterne 1-6. De seks hæfter giver 160 siders brutal, dystopisk og helt igennem sandblæst macho-western.

Fra starten af rider historien klicherne tungt. En asocial dødsmaskine af en lone ranger-type tilraner sig hovedrollen fra første frame. Han er en modvillig helt – anti-helt – i bedste Clint Eastwood-stil, men en helt ikke desto mindre. Han får snart selskab af en ung kvinde med mystiske evner, en gammel opfinder, en stifinder og en soldyrkende shaman. Sideløbende følger læseren de politiske fiksfakserier i storbyen Newbegin, hvor slaveri, korruption og kejserkult hører til den normale dagsorden.

Det hele foregår et sted i Amerika, små 100 år efter katastrofen der kaldes The Big Wet. Ved slutningen af Cities of Dust ved man endnu ikke præcis hvad apokalypsen bestod i, men det er egentlig heller ikke vigtigt for handlingen. Disse seks hæfter flyder mageløst sammen til én ubrudt historie om en flok overlevere der, på vejen mod Newbegin, må grueligt meget igennem. Det er tydeligt at ambitionsniveauet fra starten har været skyhøjt, og det klæder serien umådeligt.

Hvis man skal sige noget negativt om Cities of Dust er det, at selve tegnestilen ikke egner sig voldsomt godt til action-scener, som der ellers ikke er for få af. Man bliver ofte forvirret og i tvivl om hvad der sker, og det kan medføre nogle misforståelser senere hen. Dialogen er fåmælt, og beretter-kommentarer fuldkommen fraværende. Det betyder at tegningerne skal kommunikere alt selv – hvilket altså kun lykkes til en vis grad. Jeg kan dog varmt anbefale at man kaster sig over Wasteland.

Læs første hæfte gratis på seriens hjemmeside.

 

Forside til The Walking Dead #103

Posted: 9. august 2012 by Jakob, Apokalyptisk in Post-apokalyptisk, Tegneserie, Zombier
Tags:, , ,

Selvom nummer #101 af The Walking Dead tegneserien ikke engang er udkommet endnu (udkomme 12. august) har Image Comics allerede afsløret coveret og historien til nummer #103.

Nummeret fortsætter med at udbygge den vilde drejning som det hele tog i nummer #100 og Robert Kirkmann har ikke tænkt sig at sætte tempoet ned!

Advarsel! Har du ikke læst nummer #100 kan indlægget indeholde spoilers!

Efter den store success med de mange forskellige forsider til hæfte nummer #100 af The Walking Dead, ser det ud til at Image Comics har fået blod på tanden. De har nemlig nu valgt at genudgive hæfte #97, #98 og #99 med helt nye forsider på alle tre.

Billedet kommer til at forestille den nye “super-skurk” i serien Negan og hans trofaste kølle som han har valgt at døbe Lucille. Hver for sig ser hæfterne altså ikke specielt spændende ud, men ligger man dem ved sidne af hinanden danner de et stort billede.

Jeg synes ideen med denne slags “samler” forsider er rigtig god og burde blive brugt endnu mere indenfor tegneserien verdenen.

Kilde Daily Dead

Anmeldelse af The Walking Dead hæfte #100 “Something to Fear

Efter snart ti år er vores alle sammens ynglings zombie-tegneserie endelig nået det længe ventede hæfte nummer #100!

Men hvordan står det til med historien i Robert Kirmanns, efterhånden rimelig omfattende, univers efter så mange hæfter? Har Rick Grimes og hans gruppe af overlevende mistet pusten eller klarer serien sig stadig i bedste velgående?

Læs min anmeldelse af hæfte nummer 100 og få svaret.

ADVARSEL! Hvis du ikke er helt op to date med historien kan denne anmeldelse indeholde spoilers!

Læs hele anmeldelsen…

Ikke overraskende er det allerede blevet valgt at The Walking Dead #100 vil blive trykt i ét nyt oplag. Hæftet var forudbestilt i 300.000 eksemplarer og dette var bl.a. på grund af de mange forskellige forsider der gjorde det til et samlerobjekt.

For at gøre andet oplag lidt specielt har Image Comics derfor valgt at lave endnu en forside, og denne gang er den faktisk meget afslørende (hvis man har læst #100 allerede) og den kan selvfølgelig allerede forudbestille nu. Jeg har samlet et lille gallery med alle forsiderne fra det første oplag, samt selvfølgelig den helt nye forside der denne gang er tegnet af den faste tegner af serien Charlie Adlard.

Se alle cover her