Posts Tagged ‘book’

Vi mennesker har altid været fascineret og tiltrukket af det modsatte køn (og i nogle tilfælde det samme køn), og hvorfor skulle man tro at det ændrer sig efter en apokalyptisk hændelse? Men hvordan dater man egentligt når det hele er faldet fra hinanden, zombierne vandrer rundt i gaderne og din ynglings restaurant ligger i ruiner.

Det har Steve Sutton svaret på , og han har derfor skrevet en lill handy guide kaldet “The Post-Apocalypse Dating Guide” som bør være enhver overlevendes følgesvend. Den guider dig igennem en date i en post-apokalyptisk verden med at hvad der hører til, lige fra hvad du skal have på til hvordan du skaber en god stemning under “middagen”.

Suttons bog er meget kort (vi sniger os kun lige op over 1100 ord) men den gratis som og det kan man jo ikke klage over! Så mangler du lidt at hygge dig med over formiddagskaffen kan den bestemt anbefales.

Download den ovre hos Smashwords.

De seneste par år er vi blevet udsat for en del vandrende døde. Først var der de mindre kendte men meget populære tegneserier, så kom den nu ekstremt populære tv-serie, og tegneserien blev oversat til dansk, og nu er det så bøgerne der har fået besøg af de levende døde.

Den første bog i The Walking Dead serien har fået titlen ”Rise of the Governor” og jeg har brugt de sidste par uger på at grave mig igennem den så I kan få en anmeldelse af dette litterære værk.

Men hvordan sammenligner det skrevne ord med tegneseriens flotte tegninger og tv-seriens billeder? Læs min anmeldelse ved at se hele indlægget.

(Advarsel! Har man ikke læst tegneserien kan den følgende anmeldelse indeholde mindre spoilers…)

(more…)

Der er noget galt i Danmark (og resten af verden), de unge er gået amok! Det der startede som mindre voldepisoder og vandalisme har nu forvandlet sig til regulær krig i de danske gader. Og de unge er ikke bare sure, de er gale og nærmest sindssyge; de har fråde om munden, deres vener står pulserende ud fra deres kroppe og deres muskler er så store at de nærmest er ved at springe selveste deres kroppe i stykker.

Det er denne verden som Jonas Wilmanns Mutagen foregår i, og det er ganske underholdende læsning!

Se hele anmeldelsen ved at læse indlægget…

(more…)

Hater som lydbog

Posted: 25. april 2011 by Jakob, Apokalyptisk in Apokalyptisk, Bog, Sygdom og plager
Tags:, ,

For de fleste danske fans af apokalyptisk fiktion siger forfatter navnet David Moody dem muligvis ikke så meget, men hvis man har læst engelske zombie romaner de seneste år burde titlerne Autumn og Hater lyde bekendte.

Hater er en apokalyptisk historie hvor vores samfund bliver splittet i to, da en mystisk “sygdom” får folk til at gå amok og angribbe tilsyneladende uskyldige fremmede. Mens vores samfund falder fra hinanden begynder det at blive klart at der er en fundamentalistisk forskel på de “syge” og “raske”, og at denne krise ikke vil slutte før kun en af de to grupper står tilbage!

Jeg læste selv denne bog for et par år siden og kan helt sikkert anbefale den til alle fans af den apokalyptiske genre, og skulle dine engelsk egenskaber ikke være så gode når det kommer til at læse kan den nyudgivne lydbog version af romanen måske være noget for dig.