Politiske drager

Anmeldelse af Jonas Wilmanns roman Svovlild

Når man hører ordet drager er apokalyptisk og post-apokalyptisk fiktion ikke lige det første man tænker på, tankerne vender i stedet mod klassikere som Ringenes Herre og andre bøger i fantasy verdenen, og ved første øjekast virker Jonas Wilmanns nyeste roman Svovlild da heller ikke som en bog der passer ind her på siden. Men det gør den faktisk, genren er fantasy men bogens temaer, historie og opbygning er meget mere end det.

Svovlild er Wilmanns femte roman (udover hans deltagelse i en række antologier) og det er hans første der ikke ligger sig tæt op af horror-genren. Bogens knap 300 sider er delt op i to dele og indledes med en kort prolog. Historien foregår i en verden hvor mennesker aldrig har eksisteret, i stedet er det fire drageklaner der regerer og lever i side om side med naturen og dens dyreliv. I vest lever de mægtige hvide drager der, uofficielt, er rigets vogtere og politimænd, mod øst i de udbrændte og livløse skove bor de røde drager der lever et hårdt liv med meget lidt føde, sygdom og plager.

Drager!

Anmeldelse af Reign of Fire (2002)

Umiddelbart skulle man forestille sig, at en blanding af post-apokalyptisk helvedes-scenografi, tilstedeværelsen af skramlende Sherman-tanks og summende kamphelikoptere, samt det faktum at denne films primære antagonist er en fucking DRAGE, ville placere Reign of Fire i kategorien ”B-film for drengerøve”. Der hører den på sin vis også til. Man bliver automatisk lidt øltørstig af at se den, men den rummer faktisk meget mere end de elementer den i sin tid blev solgt på.

Filmen starter i ”nutiden” hvor en flok borebisser er ved at udvide undergrundsbanen i London. Folk der kender blot en lille smule til kæmpemonster-film (eller blot har set den første Ringenes Herre-film) ved at der er en grænse for hvor dybt man skal grave. Den grænse overskrides naturligvis. En ældgammel drage slipper ud og snart er det meste af jorden lagt øde. Via en forhastet speak-over-sekvens får man at vide at dragerne har udviklet en livscyklus, hvor de æder alt  levende på jorden, hvorefter de sover indtil planeten er blevet genbefolket. Det var således dragerne der gjorde kål på dinosaurerne.