Anmeldelse af Total Recall (2012)
Jeg hører til generationen der voksede op med Arnold Schwarzenegger, på godt og ondt. I hans lange og – for at udtrykke det pænt – spraglede filmkarriere, har han flere gange været forbi dommedag. Mest berømt i hans til dato bedst sælgende film, Terminator 2, og dens mindre populære forløber og efterkommere, men også i film som End of Days og Running Man. Men Total Recall fra 1990 har aldrig været decideret apokalyptisk, selvom en koloni på Mars, i slutningen, er truet med udryddelse. Dette er kun en af rigtig mange ting der er ændret i remaket.
Den nye udgave af Total Recall er nemlig, ifølge instruktøren, baseret på Arnold-udgaven, og ikke på den novelle af Philip K. Dick – med den mundrette titel We Can Remember It For You Wholesale – som lagde grundstenen for historien. Så, det er en fortolkning af en fortolkning, vi er ude i, og jeg spekulerer over om skaberne af 2012-versionen har tænkt på andet end reklameværdien, da de navngav deres film.
Der er nemlig stort set intet tilbage, andet end det drevne spion-plot om manden med tvangsfortrængt viden, der dukker op da han prøver at købe sig til falske ferieminder. Marskolonien er væk, mutanterne er væk, og en meget stor del af charmen er væk. Til gengæld, og særlig relevant for vores læsere, er Total Recall gået fra at være afslappet space opera light, til at være fuldbyrdet post-apokalyptik!
