Posts Tagged ‘The World Set Free’

Apokalyptikken er ikke nogen ung kunstart, og nogle af science fiction-genrens mest berømmede stamfædre gjorde brug af dommedags-potentialet i deres værker. En af mine personlige yndlinge blandt disse tidlige apokalyptiske tekster er H.G. Wells uhyggeligt profetiske roman The World Set Free, som jeg hermed vil introducere.

(Advarsel: Denne artikel er lang og skrevet af en fan!)

Wells behøver næppe nogen nærmere præsentation. Sammen med herrerne Verne og Gernback er han kendt som sci-fi’ens grundlægger, og står bag genre-definerende værker som The Island of Doctor Moreau, The Time Machine, The War of The Worlds – de to sidstnævnte er i øvrigt apokalyptiske.

I 1914 udkom The World Set Free – A Story of Mankind, som af en eller anden grund ikke er blandt de kendteste af Wells’ værker. Det kan skyldes at den var ganske forud for sin tid, og ikke kun på det rent fabulerende niveau med – i datidens øjne – ubegribelig teknologi. Den var også eksperimenterende i sin fortælle-struktur. Wells skifter konstant fokus og springer i tid, og bogen har ingen decideret hovedperson. I samtiden har historien virket rodet og det kan være medvirkende til den skyggetilværelse det ellers fantastiske værk har levet.

Læs resten af artiklen her