Posts Tagged ‘wasteland’

Anmeldelse af Wasteland – Cities of Dust

 

Den apokalyptiske western er udbredt nok til at være en genre for sig. Mad Max-filmene er nok det bedste eksempel, og det er da også disse uomgængelige klassikere man uvægerligt ihukommer når man første gang sidder med Wasteland – Cities of Dust. Så er den rosende tone vist også slået an …

Wasteland er en tegneserie der i skrivende stund har nået små 40 hæfter. Disse hæfter er også udkommet i, indtil videre, syv paperback collections, hvoraf omdrejningspunktet for denne anmeldelse er den første. Cities of Dust indeholder hæfterne 1-6. De seks hæfter giver 160 siders brutal, dystopisk og helt igennem sandblæst macho-western.

Fra starten af rider historien klicherne tungt. En asocial dødsmaskine af en lone ranger-type tilraner sig hovedrollen fra første frame. Han er en modvillig helt – anti-helt – i bedste Clint Eastwood-stil, men en helt ikke desto mindre. Han får snart selskab af en ung kvinde med mystiske evner, en gammel opfinder, en stifinder og en soldyrkende shaman. Sideløbende følger læseren de politiske fiksfakserier i storbyen Newbegin, hvor slaveri, korruption og kejserkult hører til den normale dagsorden.

Det hele foregår et sted i Amerika, små 100 år efter katastrofen der kaldes The Big Wet. Ved slutningen af Cities of Dust ved man endnu ikke præcis hvad apokalypsen bestod i, men det er egentlig heller ikke vigtigt for handlingen. Disse seks hæfter flyder mageløst sammen til én ubrudt historie om en flok overlevere der, på vejen mod Newbegin, må grueligt meget igennem. Det er tydeligt at ambitionsniveauet fra starten har været skyhøjt, og det klæder serien umådeligt.

Hvis man skal sige noget negativt om Cities of Dust er det, at selve tegnestilen ikke egner sig voldsomt godt til action-scener, som der ellers ikke er for få af. Man bliver ofte forvirret og i tvivl om hvad der sker, og det kan medføre nogle misforståelser senere hen. Dialogen er fåmælt, og beretter-kommentarer fuldkommen fraværende. Det betyder at tegningerne skal kommunikere alt selv – hvilket altså kun lykkes til en vis grad. Jeg kan dog varmt anbefale at man kaster sig over Wasteland.

Læs første hæfte gratis på seriens hjemmeside.

 

Det hele startede med en idé og håbet at man måske kunne skaffe finansiering via et Kickstarter projekt. Men meget hurtigt udviklede Brian Fargos tanke om en opfølger til det klassiske post-apokalyptiske computerspil Wasteland sig til noget meget (meget) større.

Allerede efter to dage havde Kickstarter projektet nået sit mål på $900.000 USD, og nu da “indsamlingen” netop er afsluttet er projektet noget op på intet mindre end $2.933.147 USD og er blevet støttet af over 61.000 mennesker fra hele verden! Det er  mere end tre gange det forventede beløb og udviklerne hos inxile entertainment er selvfølgelig enormt glade for den støtte de har fået.

Teamet bag dette project havde allerede fra starten sagt at hvis de nåede over $1.5 million ville pengene gå til at udvilke en version til både PC, Mac og Linux samt en større verden i spillet med flere udfordringer, men næsten det dobbelte af dette mål nået burde dette vidst være en mulighed.

(more…)

Man skal nok være en lidt ældre gaming nørd for at huske det originale post-apokalyptiske RPG spil Wasteland til Apple II computeren (og senere Commodore 64 og IBM). Men spillet , der er fra 1988, er et af de mest klassiske rpg spil indenfor den netop denne genre, og det er da også blevet nævnt flere gange som en forløber til de meget populære spil i Fallout serien.

Og nu er der godt nyt for fans af denne klassiker. Spilskaberen Brian Fargo der står bag Interplay Productions (By Gamers, For Gamers) har nemlig annonceret at de gennem et Kickstarter projekt vil forsøge at lave Wasteland 2.  Spillet vil blive lavet med udgangspunkt i det originale spils fans, og deres ønsker til en opfølger.

Målet med Kickstarter projektet var at samle minimum $900.000, og med over $925.000 allerede indsamlet på lidt over to dage, og over en måned endnu til samle ind, er der noget der tyder på at dette projekt nok skal komme godt fra start.

Skulle du have lyst til blive en del af projektet og få et par ekstra goder med i købet kan du donere på “Wasteland 2 by inXile entertainment — Kickstarter“.

Ny apokalyptisk serie på vej fra TNT?

Posted: 7. september 2011 by Jakob, Apokalyptisk in Post-apokalyptisk, TV-serie
Tags:, ,

TNT We Know DramaNoget kunne tyde på at at der er en ny post-apokalyptisk serie på vej fra TNT. Ifølge Dread Central er der nemlig rygter om en ny serie fra selskabet med navnet “Wasteland”. Der er ikke nogen anden information om seriens indhold men den beskrives som et aktion drama der pt. er ved at blive skrevet færdig.

TNT har senest bragt os den post-apokalyptiske serie Falling Skies (se anmeldesen af de første afsnit her) og noget tyder altså på at selskabet har gang i endnu en.

Kilde; Dread Central