Produktions selskabet Asylum burde være et som de fleste horrorfans efterhånden kender navnet på. Ikke fordi de har lavet mange unikke film oplevelser eller givet os fantastiske produktioner, nej fordi de har lavet et utal af efterligninger af store Hollywood produktioner, ofte med navne der minder nok om de store film til at folk kan blive ”snydt”.

En af deres nyere ”produktioner” er Battle of Los Angeles, der som titlen antyder er en efterligning af Battle: Los Angeles.

Læs min anmeldelse og se om Battle of Los Angeles lever op til sin ”storebror” bare en lille smule…

Battle of Los Angelas foregår, som titlen så fint antyder, i Los Angeles. Ikke ligefrem midt i byen (da det ville være alt for dyrt at filmen), men i stedet foregår den lige uden for byen på en militærbase for flyvevåbnets reserve. Filmen starter da byen bliver angrebet af rumvæsner uden nogen synderlig advarsel, de stolte, reserve piloter bliver sendt i luften af en over hissig kommandør (Robert Pike Daniel) der truer med at dræbe dem hvis de ikke angriber fjenden. Ikke overraskende går det galt og med massere af eksplosioner og effekter bliver piloterne skudt ned en efter en indtil der kun er en ”sej” sort kvinde (Theresa June Tao) tilbage der bruger mere tid på at bande af fjenden end angribe dem. På jorden er “Kommandør-arrig” gået amok og forsøger at skyde ufoer ned med sin seksløber, og de få soldater der endnu er overlevende bliver sendt på deres livs mission for at fragte en pilot fra anden verdenskrig, der pludselig dukker op, til hovedkvarteret som ligger ikke særlig langt væk. På vejen støder de på den, stadig, bandende kvindelig pilot bliver redet af en blå-ninja kvinde i spandex og møder et rumvæsen der har været taget til fange siden 50’erne.

Der er mere historie end dette men som du nok kan læse er den forvirrende, dårligt skrevet, dårligt udført og utrolig usammenhængende hele vejen igennem filmen, så jeg vil ikke spilde jeres tid med at prøve at forklare den.

Filmens effekter er utrolig ringe og ufoerne der svæver rundt over LA ligner noget som en gymnasieelev har lavet i billedkunst (og jeg tror ikke han bestod). Alle scenerne er optaget i noget der skal ligne et udbombet LA, men det minder mest om en byggeplads, og filmens skuespillere er så dårlige at man til tider tror det er en kommedie.

Battle of Los Angeles kan bestemt ikke anbefales på nogen som helst måde, og jeg er stadig sur over at have brugt min aften i selskab med denne film, denne kunne være brugt på så mange andre bedre måder, f.eks. kunne jeg have trukket alle mine negle ud med en rusten tang, eller tygget på et stykke plastik!

Set på Netflix
År: 2011
IMDB
Tagline: They Don’t Come In Peace

Selv hvis dette er den sidste film i verden er det stadig bedre at se græs gro!

Advertisements