Første kig på Tera Nova

Posted: 27. september 2011 by Jakob, Apokalyptisk in Film, Post-apokalyptisk, TV-serie
Tags: , ,

I går havde CityTVs/FOXs nye tv-serie Terra Nova premiere her i Canada, og jeg har nu mine første indtryk af det to timer lange dobbelt afsnit (inkl. reklamer).

Terra Nova er en ny serie lavet af ingen ringere end Steven Spielberg, den tager udgangspunkt i en fremtid hvor jorden er overbefolket og smadret af forurening i en sådan grad at den ikke kan tage mere. Den eneste redning for menneskeligheden er at sende dem tilbage gennem et slags ormehul til pre-historisk fortid så de kan starte på en frisk på jorden igen.

Se også: Trailer til Terra Nova

Som jeg tidligere har skrevet er serien lidt svær at placere i forhold til denne blog da serien jo réelt er post-apokalyptisk/pre-historisk, men da serien berører områder som overlevelse og en post-apokalyptisk fortid/fremtid har jeg valgt at blive ved med at skrive om den her. Jeg tror dog ikke jeg vil anmelde seriens enkelte afsnit som jeg har gjort med Falling Skies.

Læs mine første indtryk af serien ved at se hele indlægget…

Første indtryk

Terra Nova er en rigtig flot tv-serie, og sammenligner man den med de andre serier ude lige nu (The Walking Dead, Falling Skies) er kvaliteten bestemt i top. Historien er godt skruet sammen, og på trods af enkelte huller i plottet som ikke rigtig bliver besvaret, virker historien overbevisende og fanger hurtigt ens interresse.

De visuelle effekter og stemningen i seriens første del er rigtig flotte og man får en god fornemmelse af em fremtid som er langt mere avanceret end den vi kender i dag, men samtidig langt mere forurenet og overbefolket. Jeg synes dog ikke helt man ser hvor desperate befolkning må være. Enkelte udvalgte individer bliver sendt til en ny og bedre verden men resten bliver efterladt, men man ser ingen demonstrationerne, oprør eller forsøg på art sabotere projektet.

i seriens anden del får vi endelig et kig på dinosaurerne som findes i denne forhistoriske verden. De er flotte og virker levende, men på den anden side er de ikke flottere end dem vi så i Jurassic Park i 1993, næsten tyve år siden, jeg havde forventet mig lidt mere og kan kun håbe de kommer til at se bedre ud i fremtidige afsnit.

Seriens karakterer virker levende og godt beskrevet og jeg ser massere af spændede historier i vente, specielt den nye verdens “leder”  spillet af Stephen Lang (der spiller en meget lignende rolle i Avatar fra 2009) klarer det godt og man får fornemmelsen af at han har oplevet meget i de syv år han har været på Terra Nova.

Som sagt vil jeg ikke følge denne serie tæt som jeg gjorde med Falling Skies, men jeg vil bestemt holde øje med den på tv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s