Denne uges apokalyptiske oplevelse er tegneserien Y: The Last Man fra 2002

Y: The Last Man
af Brian K. Vaughan og Pia Guerra
Web, Wiki

Mange mennesker synes at tegneserier er noget for børn og barnlige sjæle, og at de ikke har noget at byde på i forhold til bøger og film. Men som den ekstremt populære tegneserie The Walking Dead har vist er det langt fra tilfældet. De tegnede historier ender nemlig med at gøre noget som hverken film eller bøger kan, de blander de to genrer og leverer et visuelt indtryk som samtidig giver læseren mulighed for at drage sine egne konklusioner og bruge hjernen.

En af de mest interessante post-apokalyptiske tegneserier er uden tvivl Y: The Last Man skrevet og tegnet af Brian K. Vaughan og Pia Guerra. Serien følger manden Yorick Brown og hans “kæleabe” Ampersand der er de eneste overlevende med et Y-kromoson tilbage i verden. Sammen må de prøve at finde ud af hvorfor alle andre mænd er døde og hvordan de klarer sig i en verden hvor der kun er kvinder tilbage.

Reklamer