Verdens første atomkrig

Posted: 12. marts 2012 by Schjönning in Bog, Krig, Post-apokalyptisk, Pre-apokalyptisk
Tags: , ,

Apokalyptikken er ikke nogen ung kunstart, og nogle af science fiction-genrens mest berømmede stamfædre gjorde brug af dommedags-potentialet i deres værker. En af mine personlige yndlinge blandt disse tidlige apokalyptiske tekster er H.G. Wells uhyggeligt profetiske roman The World Set Free, som jeg hermed vil introducere.

(Advarsel: Denne artikel er lang og skrevet af en fan!)

Wells behøver næppe nogen nærmere præsentation. Sammen med herrerne Verne og Gernback er han kendt som sci-fi’ens grundlægger, og står bag genre-definerende værker som The Island of Doctor Moreau, The Time Machine, The War of The Worlds – de to sidstnævnte er i øvrigt apokalyptiske.

I 1914 udkom The World Set Free – A Story of Mankind, som af en eller anden grund ikke er blandt de kendteste af Wells’ værker. Det kan skyldes at den var ganske forud for sin tid, og ikke kun på det rent fabulerende niveau med – i datidens øjne – ubegribelig teknologi. Den var også eksperimenterende i sin fortælle-struktur. Wells skifter konstant fokus og springer i tid, og bogen har ingen decideret hovedperson. I samtiden har historien virket rodet og det kan være medvirkende til den skyggetilværelse det ellers fantastiske værk har levet.

The World Set Free er grundlæggende set en historie om udviklingen af A-bomben, brugen af denne under en global krig, og hvordan menneskeheden efterfølgende er nødt til at gentænke samfundet (igen på et globalt plan) af hensyn til bombens eksistens.

Den første tredjedel – A Trap to Catch the Sun – lever op til sin poetiske titel, og er en storslået fiktionaliseret udgave af menneskehedens teknologiske og sociale udvikling over de sidste 250.000 år – fra de første mennesker begyndte at bruge ild og køller, til opdagelsen af den ultimative energikilde og våbentype: Radioaktivitet. Denne del kulminerer med udnyttelsen af det højradioaktive (og fiktive) stof Carolinum.

I en blanding af frygt og begejstring beskriver Wells detaljeret hvordan Carolinum (der teknisk set ligeså godt kunne være en form for plutonium) fuldstændigt ændrer verden. Energi bliver stort set gratis, hvilket naturligvis medfører voldsomme sociale ændringer. Privatejede flyvemaskiner bliver normen og energi bliver gratis. På den anden side bryder den gigantiske kul-og-olie-industri sammen, og lande der før var ressourcerige går pludseligt bankerot.

Anden del – The Last War – er en bloddryppende og dystopisk beretning fra verdens sidste krig. Krigen er ifølge Wells aldeles uundgåelig, på grund af de omvæltninger adgangen til gratis energi har medført. Fuldkommen fatalistisk følger verdens stormagter en vej der synes vedtaget af forsynet på forhånd.

Krigen illustreres som en – set med nutidens øjne – umanerligt skummel blanding af Første og Anden Verdenskrig. Den nyopfundne teknologi gør krigen immobil og låser tropperne fast i drabelige skyttegravsgrænser. Atomenergien har, i bogen, altså samme effekt som maskingeværet og bagladerriflen havde i virkeligheden. Da hele fronten – verden over – er totalt stagneret introduceres atombomben, som vidundervåbenet der skal føre til en hurtig afslutning af den meningsløse konflikt. Virkelighedens pendant er naturligvis nazisternes V1 og V2 bomber og amerikanernes atombombning af Japan.

Atombomberne – i øvrigt et ord som Wells opfandt til The World Set Free – adskiller sig fra amerikanernes virkelige våben på et enkelt udslagsgivende punkt. I modsætning til de uoverskueligt kraftfulde bomber vi har i virkeligheden er Wells’ bomber ikke meget mere kraftige end konventionelle sprængmidler. Til gengæld bliver de ved med at eksploderer!

“I do not think it will ever revive.  

Paris is finished.  

London, too, I am told — Berlin.  

All the great capitals were stricken… .”

Alle radioaktive stoffer har en halveringstid – den tid det tager før stoffet er halvt så farligt som det er fra starten. Wells’ bomber har også en halveringstid. Når bomben detoneres eksploderer den, og det bliver den simpelthen ved med i de kommende århundreder. Konstant frigivelse af energi, intet mindre. Resultatet er naturligvis at er en bombe først faldet et sted kommer der aldrig til at bo nogle der igen.

I det tredje afsnit – The World Set Free – vender Wells tilbage til den optimisme med hvilken han beskrev starten af atomalderen i A Trap to catch the Sun. Tvunget af nødvendighed samler verdens ledere sig på et afsidesliggende bjerg. Efter en række vidunderligt logiske (og for politikere aldeles urealistiske) debatter vedtages den nye verdensorden: En global regering der skal administrere en hel jordklode hvor teknologien er løbet løbsk og truer med at myrde alle. Kun med en global styreform undgår man at atombomberne – der til stadighed brænder i alverdens hovedstæder, som store pulserende sår – igen bringer mennesket til udryddelsens grænse.

Romanen The World Set Free tegner altså et af de få positive billeder der findes af det post-apokalyptiske scenarium. Vejen dertil er dog hård, blodig og hårrejsende, og mindre skummelt bliver det ikke af at værket udkom få måneder før Første Verdenskrig brød ud. Som alt andet Wells har skrevet kan det varmt anbefales at læse The World Set Free – om end den kan være svær at få fat i.

På nuværende tidspunkt eksisterer der to eksemplarer af 1914-originalen og en enkelt udgave af den minimalt redigerede version fra 1927 på de danske biblioteker. Alternativt kan den erhverves (i langt nyere udgaver) på Book Depository for små £20.

Kommentarer
  1. Hmmmm. Endnu en bog skrevet på listen med overskriften: “Du skal have dårlig samvittighed over, at du endnu ikke har læst disse!”
    Takker🙂

    • Schjönning siger:

      Jeg havde engang sådan en liste. Jeg smed den ud fordi den gav mig stress! Man kan ikke nå at læse det hele – sådan er det bare🙂 Men jeg kan varmt anbefale at man tager sig tid til The World Set Free. Den er ret hurtigt læst og den sætter virkelig mange ting i perspektiv!

  2. Martin siger:

    Så er den bestilt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s