Rifter i virkeligheden

Posted: 20. marts 2012 by Schjönning in Aliens, Andre genrer, Games, Krig, Maskiner, Monstre, Post-apokalyptisk, Vampyrer
Tags: , , , ,

Et af ”problemerne” ved apokalyptisk kultur er det relativt begrænsede antal af forskellige måder jorden kan gå under på. Meteorer, rumvæsener, global krig, pandemier og (siden 1968) zombier er blandt de mest yndede former for undergang. Disse konventioner påvirker følgelig hvordan den post-apokalyptiske verden ser ud. Udviklerne bag bord-rollespillet Rifts mente åbenbart det var på tide med noget nyt.

Noget helt nyt! Historien bag Rifts-settingen er så far-fetched at det sandsynligvis kun er virkeligheden der kan overgå den. I meget grove træk er den som følger:

I år 2098 har menneskene levet i fred og harmoni i generationer. Jorden er på højdepunktet af en mageløs guldalder, hvor teknologien udvikler sig med lysets hast og store dele af solsystemet er blevet koloniseret. Så kommer krigen. En global atomkrig, som vi kender og elsker dem fra utallige dommedagsscenarier. Og dog.

Samtidigt med at de første superbomber detonerer glider jorden nemlig ind på linie med en håndfuld andre planter, samtidigt med at det er vintersolhverv og midnat – så bliver det vist ikke meget mere esoterisk. Den gigantiske energiudladning og heraf følgende megadød, blandet med de okkult signifikante omstændigheder, resulterer i at der opstår rifter i selve virkeligheden.

Rifterne forbinder den dimension jorden befinder sig i med et utal af andre og langt mere bizarre dimensioner i multiverset. Jorden bliver en slags transithal for andre verdener. Bogstaveligt talt en uendelighed af andre verdener.

Fra de andre verdener kommer … hvad som helst. Den periode man spiller i, i grundspillet, ligger 300 år efter dette kaos tog sin begyndelse, på et tidspunkt hvor menneskene har samlet sig i metropoler og fæstninger rundt omkring i verden, og på forskellig vis forsøger at holde de fremmede entiteter stangen – samtidigt med at de naturligvis udnytter de selv samme fremmede entiteter.

Som udgangspunkt er der ingen grænse for hvad man kan støde på i Rifts-verdenen. Det er helt normalt at møde techno-troldmænd, ridende på cyborg-dinosaurer; alliere sig med ufo-flyvende rumvæsener for at myrde vampyrer i Mexico; og at besøge Atlantis i et flyvende skib styret af fantasy-dværge. Universet byder på alt fra mutantdrager, robot-ninjaer og oni-dæmoner til Lovecraft-inspirerede slobberglobbere med guddommelige kræfter.

Den første Rifts-bog udkom i 1990 og siden da er mængden af publikationer blot steget og steget. Der er over 80 titler ude, hvilket gør det til et af de mest omfangsrige spil på markedet. Det siger også ret meget om hvor uudtømmelig settingen er.

Steampunk-Cyborg-Dæmon-Rambo-Kampvogn ...
En helt almindelig dag i Rifts.

Underligt nok virker selve systemet – altså reglerne i spillet – meget rigidt og (i direkte modsætning til settingen) begrænsende for ens kreativitet. Der er eksempelvis ingen mulighed for at multiclasse eller på andre måder afvige fra sin valgte karrierevej. Der er intet adskilt race- og class-system. Spiller du noget ikke-menneskeligt er der ofte kun én vej med ét sæt evner at ”vælge” imellem. Terninge-systemet er en lidt mudret affære hvor d20’er og d100’er bruges til de fleste ting. En særlig – og særligt underholdende – del af reglerne er opdelingen mellem almindelig skade og Mega Damage. Førstnævnte er det velkendte system hvor alle har hitpoints, som andre kan fjerne med knive og pistoler. I en verden hvor intelligente atomvåben, drager, guder færdes er det dog et fuldtidsarbejde at rulle skadeterninger. Mega Damage-systemet råder bod på det med den simple ligning 1 MD = 100 almindelig skade.

Rifts er ikke et spil for utrænede rollespillere, og slet ikke uprøvede gamemastere. Selvom settingen lyder fuldkommen sindssyg kræver Rifts en ret høj grad af indlevelse og en virkelig veludviklet hukommelse. Det kræver samtidigt at både spillere og master er med på den værste!

Personligt synes jeg ikke spillet er særligt sjovt – på grund af de kluntede og stækkende regler – men jeg læser bøgerne med største fornøjelse som inspiration og simpelthen for sjov. Inden for post-apokalyptisk kultur er der vist intet der kommer op på siden af Rifts hvad angår ambitioner og armbevægelser.

 

Rifts. Udgives og sælges af Palladium Books.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s