Et år med Apokalyptisk!

Posted: 13. april 2012 by Jakob, Apokalyptisk in Apokalyptisk, Info
Tags: , , , ,

I dag er det et år siden Apokalyptisk blev ”født”. Det første, rigtige, indlæg handlede om filmen Stake Land og blev udgivet tre dage efter bloggen startede. Siden der er det blevet til over 400 publicerede indlæg, over 200 kommentarer og et hav af anbefalinger, anmeldelser, trailers, kortfilm og andre nyheder. Apokalyptisk har bl.a. været blandt de første til at omtale nyheder vedrørende The Walking Dead, vampyr filmen Stake Land samt mange indie film som går uden om de store filmsiders rapportering.

Apokalyptisk er vokset meget i det sidste år, vi er blevet en del af det dejlige horror community som eksisterer i Danmark og personlig har jeg fået kendskab til rigtig mange gode blogs, spændende forfattere, filmskabere og fans der findes i dette dejlige land.

Det seneste der er sket af store nyheder på Apokalyptisk er tilføjelsen af en ekstra forfatter, Martin, der allerede er godt i gang med anmeldelserne.

Hvad så nu?

Jeg har mange planer for Apokalyptisk i det næste år. I løbet af sommeren, (håber jeg) vil sitet blive overført til sit eget domæne. Det vil give mulighed for en mere unik side med et modificeret design, helt nye elemeter og meget mere frihed til at gøre som vi vil. Desuden er planen er vi skal brede os ud på alle sociale medier og vil også komme med helt nye spændende tiltag indenfor ”apokalyptisk marketing” – så der er masser at glæde jer til. Desuden vil vi udvide bloggens horisont med flere nyheder og anmeldelser af tegneserier, brætspil, bøger og typer at værker. Desuden vil i løbet af de næste måneder starte en artikelrække der sætter fokus på virkelighedens apokalypser og dommedage.

Lidt statistik

Siden jeg første gang slog dørene op til Apokalyptisk har siden haft ca. 28.000 besøgende, det er jo selvfølgelig ikke meget i forhold til mange andre sider der nemt kan have dette pr. dag, men det er alligevel noget jeg er stolt af. Næsten hver måned siden starten er besøgstallet steget, og jeg håber selvfølgelig det samme kommer til at ske i det kommende år. Den mest besøgte dag var faktisk 1. april 2012, hvor vi kørte ”nyheden” om at George A. Romero faktisk slet ikke havde instrueret Night of the Living Dead.

  • 28.000 besøgende, ca. 75 om dagen i gennemsnit (det ligger nærmere de 200 om dagen nu)
  • 400 indlæg, hvilket jo er lidt over et om dagen, hvilket også er vores mål
  • 200 kommentarer, mit håb er at dette bliver langt mere i næste år
  • 26 anmeldelser, over 30 gratis film og bøger, over 60 trailere og rigtig mange nyheder er det blevet til i det sidste år, og vi stopper bestemt ikke her.

Planen er at udbygge Apokalyptisk til en endnu bedre side med flere spændende tiltag, flere besøgende og ikke mindst masser af sjov og interessant læsning for vores læsere.

Tak for et rigtigt godt først år!

Jakob Lauridsen, bagmanden bag Apokalyptisk

Kommentarer
  1. Marc siger:

    Fortsæt det gode arbejde. Jeg har læst med siden bloggen blev linket på dailyrush og det har været en fornøjelig introduktion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s