Frygtelig Fredag #5 – Heavy Metal Dredd

Posted: 20. april 2012 by Schjönning in Krig, Post-apokalyptisk, Tegneserie
Tags: , , ,

Det er fredag. Frygtelig fredag. Tid til noget frygteligt sjovt!

Nogle gange glemmer man at Judge Dredd-serierne udspiller sig i en postapokalyptisk verden, fordi 98% af al Dredd udspiller sig i en af de få Megacities der huser jordens befolkning. Rundt om disse enorme byer ligger The Cursed Earth – en død, radioaktiv ørken.

Dredd-serierne, der startede så tidligt som 1977, arbejder i reglen med dystre, politiske temaer, som politivold, autokrati, dødsstraf, tortur, mediemonopoler etc., men altid med et ironisk twist. Man er dog sjældent i tvivl om at serien er stærkt kritisk over for samtlige af de ovennævnte emner.

Lige indtil man får fingre i album-udgivelsen med det – i mine ører – underskønne navn: Heavy Metal Dredd!

Albummet er udgivet, som et bud på en alternativ og endnu mere voldelig udgave af Dredd-universet, af selskabet 2000 AD, og fans af den systemkritiske, sarkastiske Dredd bør bide mærke ordet ”alternativ”. Der er nemlig ikke meget tilbage af den bittersøde tone eller den pen der tegner karakteren Dredd som en ondsindet eksponent for despotismen. Den alternative Dredd er noget helt andet.

Begrebet ”ultra-vold” er næppe nok til at beskrive graden af maliciøst vanvid i Heavy Metal Dredd. På side 3 trækker den navnkundige betjent/dommer/bøddel sin trofaste Lawgiver-pistol og pløkker hæmningsløst benet af en jogger … Fordi han løber i en gå-zone. Derfra bliver det kun mere blodigt, mere perverst og mere morsomt. Dredd er ikke længere en skurk, endsige en antihelt. Han er en nådesløs dødsridder der bare hader alting.

Dette er den mindst blodige side i hele albummet.

Der er otte historier i den oprindelige udgave – og i min danske udgave – og det er ikke småting den gode Judge udsætter andre for. Eksempelvis laver han det jeg kalder en ”Lobo” og dræber julemanden, hvilket efterhånden er en slags tradition for onde hovedpersoner. I en anden historie transporteres en psykotisk og grundigt body-mod’et massemorder ind i en anden dimension, der er baseret på Disney-universet. En endnu mere psykotisk Dredd følger efter og blodet flyder snart ned over siderne, mens læseren græder af grin.

Min personlige favorit er dog fortællingen om Ironfist. Ironfist er en legendarisk og for længst afdød heavy metal-forsanger, der vækkes til live af en grisk manager. Hans kranie placeres i en cyborg-rig, så kan får larvefødder, og så skal der ellers holdes en comeback-koncert af uhørt brutalt format. Det skader selvfølgelig ikke at Ironfists mumificerede hoved har en slående lighed med forsanger Lemmy Kilmister, fra mit personlige yndlingsband Motörhead, og er opkaldt efter en af bandets sange.

Den engelske udgave af Heavy Metal Dredd findes nu i en større udgave med ti ekstra historier, der kan bestilles her. Den danske udgave, fra det dansk/tysk/hollandske forlag Arboris (1993), findes vist kun antikvarisk og i en sløset indbundet udgave.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s