Udød dødsdruk var morderligt sjovt

Posted: 21. maj 2012 by Schjönning in Andre genrer, Zombier
Tags: , ,

Reportage fra Copenhagen Zombie Crawl 2012

Det er kun få år siden Copenhagen Zombie Crawl var en nørdet og lidt intern begivenhed, bestående af et par hundrede entusiaster, der kravlede, stavrede og haltede rundt i Københavns minefelt.

Nu er arrangementet blevet en tradition med en fast dato, en række fordelagtige aftaler med byens beværtninger og små 2000 facebook-fans. Zombie-genren er stadig populær og rækker sine rådnende fingre ud til både horror-freaks og helt normale mennesker.

Det er efterhånden også jævnt svært at kende forskel! Foto: Ruben Greis

Personligt har jeg set mange fantastiske arrangementer drukne i deres egen popularitet, og det fylder mig med selvmodsigende følelser: På den ene side er det skønt at så mange vil have del i noget jeg synes er sjovt, men på den anden side bliver ting tit udvandede og uoverskuelige!

Det gav derfor et sug i maven ved ankomsten til Pumpehuset ved 18-tiden. Over 1000 udøde kannibaler var samlet på pladsen, grebet af en overstadighed (og promille) der kan sammenlignes med det man oplever på store musikfestivaler.

Det skal indskydes at Pumpehus-arrangementet allerede startede omkring kl. 15.30, med sminkning og øl. Jeg deltog ikke i den del, da jeg – som mange andre – er en del af fast hold der afholder førfest. Der er noget ret så mageløst ved at dukke op med 20 rallende, morderiske hospitals-zombier i ryggen, og bare blive opslugt af en gigantisk, bugtende horde af kadavere!

1000 zombier er for mange, selv for de største værtshuse i hovedstaden, så vi var inddelt i hold med forskellige ruter og afgangstidspunkter. Administrationen af disse hold var en anelse kaotisk, men ikke mere end at alle kunne følge med – selv vores kørestolszombie! Genialt nok havde arrangørerne klædt sig i et fælles tema, så var man i tvivl om noget kunne man altid opsøge den nærmeste døde smølf (!).

Foto: Ruben Greis

Det har antageligvis været mere held end forstand at ingen andre smølfer var tilstede. Opfindsomheden i folkets valg af kostumer og sminke var nemlig overvældende! Jeg nævner i flæng reanimerede nonner, superhelte, skotske rebeller, pirater, papegøjer (!!!), eventyrfigurer, straffefanger, noget der lignede en CareBear, foruden de obligatoriske zombie-troper som brudepar, cheerleaders og altså mit eget hold der stillede som sindssygehospital. Glamkongerne Kiss dukkede også op!

Fra albummet “Dressed to Kill and Eat People.” Foto: Ruben Greis

Folkets sminke var også af generelt høj kvalitet, og det er virkelig fedt at se! Man kunne frygte en del halvfærdigt arbejde, når først procenterne rammer hjernen og man bare gerne vil af sted på crawl, men mine bekymringer blev gjort til skamme! Et sandt orgie af flænset hud, dinglende indvolde, åbne kraniebrud og manglende lemmer og øjne, fyldte Københavns natteliv den nat. Skønt at se! Point til deltagerne!

Et åbent sind er vigtigt for en Krishna-munk. Fantastisk make-up lavet af den danske effekt-mester Anders Lerche. Foto venligst stillet til rådighed af Far Out Effects.

Jeg ved ikke hvordan valget af beværtninger foregår, men jeg formoder det sker på beværtningernes nåde. Derfor vil jeg helst ikke kritisere dette punkt for meget … Men alligevel! De første to steder havde godt med plads – måske fordi vi kom tidligt på aftenen. Tyroler-pastichen Heidi’s Bier Bar i Vestergade tog imod med ægte gæstfrihed og smilede stadig da vi forlod stedet smurt ind i litervis af blod.

En særdeles passende velkomst! Foto: Ruben Greis

Den Glade Gris i Lille Kannikkestræde var et ganske velvalgt andet stop. Stedets temperament passede godt til den … tilstand … zombiehorden nu var kommet i. Der var et dansegulv der blev groft mishandlet og øllet flød.

Wonder Woman … ‘Nuff said. Foto: Ruben Greis

A-bar udmærkede sig ved at spille Black Sabbath, uddele shots og være i besiddelse af en stripperstang. Stemningen steg til hidtil ukendte højder! Dette var stadig så tidligt på aftenen af horden var de eneste gæster.

Fuck yeah! Foto: Ruben Greis

Det var så ikke tilfældet på diskoteket Dakota, hvor halvdelen af København åbenbart havde besluttet sig for at gå i byen. Jeg nåede slet ikke ind, men hyggede mig fint med nogle venner og nogle medbragte øl.

Method Journalism er vejen frem, mente jeg denne skæbnesvangre nat, så efter dette punkt bliver ting en anelse udviskede. Jeg kan helt ærligt ikke huske om der var flere planlagte stop undervejs. Klokkeslettet taget i betragtning er det næppe tilfældet. Zombiehorden fragmenteredes efter Dakota, men en stor del af os søgte mod efterfesten i Pumpehuset, og her opstod aftenens eneste større problem. Jeg formoder at Crawl-crewet er helt uskyldigt i denne sammenhæng og at skylden er Pumpehusets. For da vi ankom, godt trætte, fulde og let frysende i vores tynde, blod- og øldryppende kostumer, var herberget fyldt.

… Foto: Ruben Greis

Pumpehuset var midt i en koncert, som ingen zombier havde løst billet til, selvom efterfesten officielt skulle være startet næsten en time før vi ankom! Der var sure miner under sminken, og da vi endelig kom ind var det så som så med lysten til at feste igennem. Det udviklede sig i stedet til et hyggeligt sit-down øl-party, der på sin vis rådede bod på Pumpehusets dårlige timing.

Herover: Method Journalism. Foto: Ruben Greis

Alt i alt var Crawlet (igen) en herlig fæist og I kan roligt forvente min tilstedeværelse næste år!

Tjek også den stemningsfulde video (baggrundsmusikken er Venoms Raise the Dead!) som Kasper Juhl har smidt op på tuben:

Eller! Se denne artikel med lidt flere billeder!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s