I går havde jeg den ære at være med i TV2‘s morgenprogram, Go’ Morgen Danmark (der på grund af sommeren har fået navnet Go’ Morgen Sommer i juli).

Jeg var blevet inviteret som fan af The Walking Dead, og skulle i studiet for at snakke om serien og specielt udgivelse nummer #100 af tegneserien der udkom i sidste uge (11. juli). Jeg nåede at komme på skærmen to gange; første gang som med kommentator på deres anmeldelse af spillet The Walking Dead (se Apokalyptisk’s anmeldelse), dette foregik sammen med Go’ Morgens Danmarks faste spilanmelder Thomas Bense der bl.a står bag Pixel.tv, og på trods af det korte indslag fik jeg mig en god snak med Thomas om spillet og branchen generelt.

Hovedindslaget jeg fik lov til at være med i havde titlen “Historien bag fænomenet The Walking Dead“, dette foregik sammen med Danmarks nok største tegneserie-nørd Morten Søndergaard, bedre kendt som Marvel Morten fra tegneseriebutikken Fantask. Dette indslag kom til at handle om fænomenet The Walking Dead og selvfølgelig udgivelse nummer #100. Morten var en rigtig fin fyr om hans viden om tegneserie branchen er enorm, der var ikke den udgivelse han ikke havde læst eller viste noget om, og det var sjovt at snakke med ham om hvor langt man kan drive en hobby hvis man virkelig vil.

En sjov oplevelse, hvem havde troet at det at være zombie-nørd kunne få mig på nationalt tv?

Se de to indslag her og her!

Advertisements