Efter at have rodet lidt rundt på Youtube er jeg faldet over en post-apokalyptisk trailer der er noget af de vildeste jeg nogensinde har set! Titlen America 3000 fangede straks min interesse, og da jeg så den halvanden minutter lange trailer lå jeg færdig ar grin hen over skrivebordet.

America 3000 foregår i en fremtid 900 år fra nu. Af en eller anden grund kan menneskerne ikke tale mere, og den post-apokalyptiske jord, efter det der ligne en atomkrig, styres nu af bander af amazon kvinder. Mændende er blevet nogle sekundære skabninger der mest af alt ser forvirrede ud, og alle slås med alle og der er køller, ild, mutanter, en fyr der tror han er præsindenten og massere af dårlige 80’er effekter!

Kort sagt må du ikke snyde dig selv for denne trailer. Desværre ser der ikke ud til at filmen er svær at finde andet end VHS, men jeg stopper ikke med at lede.

Reklamer