Lyden af undergang

Posted: 19. august 2012 by Schjönning in Anmeldelse, Krig, Musik, Post-apokalyptisk
Tags: , , ,

Man lukker øjnene og efter et par minutter finder man sig selv i et post-apokalyptisk landskab, hvor syreregnen langsomt, men ustoppeligt udsletter sporene af den nylig uddøde menneskehed. En storm suser i ørerne. Den afbrydes af braget fra et højhus der styrter sammen. Man vandrer videre over visne sletter, hvor stilheden genererer melodier i ens hoved …

Mange metal-bands har skrevet en sang eller to der hører til i den apokalyptiske genre. Men det er sjældent at et helt album komponeres med verdens undergang som det bærende tema. Og endnu mere sjældent at det gøres så gennemført og virtuost som tilfældet er med Wastelander’s Epoch.

Musikken kan bedst beskrives som instrumental, atmosfærisk doom-metal, men der blandes så mange elementer fra andre undergenrer ind undervejs, at den definition højst kan betragtes som flydende. Det er utroligt stemningsskabende og veludført altsammen, og produktionskvaliteten er også ganske hæderlig, især når man tager i betragtning at det hele er lavet af én mand!

Algarothsyum – muligvis det mest ustavelige band-navn der findes – består af en amerikansk fyr der kalder sig Vhyle. Vhyle spiller selv samtlige instrumenter og producerer selv al lyd. Den slags enmands-projekter er velkendte inden for de ekstreme metal-genrer, men det er faktisk ikke særligt ofte at der kommer så gode ting ud af det.

Jeg vil klart anbefale alle læsere med smag for hård musik at indkøbe Wastelander’s Epoch – selv hvis man ikke headbanger til daglig er der faktisk noget at hente, hvis man blot værdsætter opfindsomme instrumental-kompositioner og dystre soundscapes der sætter fantasien i gang. Albummet koster usle $7 og kan høres (gratis og lovligt) og downloades her.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s