Udøde ørehængere – Top 10 over zombie-sange

Posted: 24. august 2012 by Schjönning in Andre genrer, Musik, Zombier
Tags: , , ,

Så er det weekend! Det fejrer en del af os med fest og balfaldera – og til det skal vi bruge musik! En hel del af os er også ret begejstrede for zombier, så her er en top-10-liste over de bedste zombie-sange du kan udsætte dine højtalere for. Det har været svært at vælge, for mængden af zombie-relaterede sange er legio. Hvis I kan lide denne artikel, må I meget gerne sige det – så laver jeg endnu en liste over de kandidater der ikke nåede med.

En enkelt note til udvalget af sange skal lige tilknyttes: Grunden til at Cranberries-sangen Zombie ikke er med på listen, er at den faktisk ikke handler om zombier, men om den nordirske konflikt.

10: bdavidbdavid92 – Resident Evil (Dupstep Remix)

bdavidbdavid92 er en youtube-bruger fra Ungarn, der desværre ikke har været aktiv i næsten et år. Mens han var aktiv nåede han dog at smide nogle herligt inspirerede dubstep-mixes op, blandt andet denne øreflående udgave af temaet fra Resident Evil-filmene, der har over 2 mio visninger. Link.

9: Cannibal Corpse – Pit of Zombies

De ukronede konger af dødsmetal smed denne muntre og livsbkræftende sang ud i æteren med deres 2002-album Gore Obsessed. Sangen handler om hvordan det er at blive sænket langsomt ned i et hul fuld af levende døde. Link.

8: The Untamed – Living Dead

Genre-hybrider er altid morsomme, og nogle gange virker de endda. Tjek fx dette danske eksempel på beskidt country-rock blandet med horrorpunk! Link.

7: Zombie Girl – Blood, Brains and Rock’n’Roll

Zombie Girl er et hit på et dansegulv – hvis det vel at mærke er det rigtige dansegulv. Den canadiske electrogoth/industrial-solist har lavet adskillige sange om zombier, men den her er lige en halv centimeter bedre end de andre. Link.

6: Electric Eel Shock – Zombie Rock’n’Roll

Japanske Electric Eel Shock har turneret med deres metal-inspirerede garage-rock non-stop siden 1999. Denne sang er den på listen der lyder mest som om den er optaget efter zombie-apokalypsen, men den er godt nok svær at sidde stille til! PS: linket er en live-udgave. Link.

5: Zombina and the Skeletones – Nobody likes you when you’re dead

Sukkersød 90’er-deathrock med hammond-orgel lyder umiddelbart ikke som noget der burde være så højt oppe på listen, men Zombinas hit er faktisk en meget velklingende og gennemtænkt pop-sang – og som al god pop er det glimrende håndværk. Desuden er teksten ret sjov! Link.

4: Camille Saint-Saëns – Dance Macabre

Den parisiske senromantiker Saint-Saëns komponerede dette symfoniske digt i 1874. Handlingen indledes med midnatsklokkens “ringen”, hvorefter solo-violinen illuderer hvordan Djævelen byder alle kirkegårdens døde op til dans med sin fiol. Til sidst galer hanen, og de dødes fest slutter. Link.

3: Zombie Nation – Kernkraft 400

Inden for techno er det sjældent teksten der tager opmærksomheden. Det er bestemt heller ikke tilfældet for Zombie Nations stadionhit Kernkraft 400 fra 1999. Men fyr op for subwooferen og drøm om de sidste timer af et godt zombie crawl – danse danse danse! Link.

2: Rob Zombie – Living Dead Girl

Ingen liste over zombie-sange ville være komplet uden den her. Rob Zombie er et ikon inden for både hård musik og splatterfilm. Førstnævnte er oftest en afart af industrial metal med gavmild brug af samples fra b-film. I dette tilfælde også tilsat et umanerligt labert groove. Link.

1: Mortician – Zombie Apocalypse

Alle der har læst World War Z kender New York-forstaden Yonkers. Det er sjovt nok der deathgrind-ensemblet Mortician kommer fra! Sangen indledes med et citat der bør give alle kuldegysninger, og musikken er splittergal – det er nok de dybest stemte strenge jeg har hørt, og jeg har hørt en del! Versets rytme er langsom, men forekommer ustoppelig, som zombie-horden der hvileløst vander gennem en ødelagt verden. Omkvædet blusser op i en manisk kamp på liv og død. Dette er lyden af zombie-apokalypsen! Link.

 

PS: Artiklen viste sig populær nok til at få en 2’er. Den finder du her.

Kommentarer
  1. Helle siger:

    Jeg er MEGET begejstret! :0) Spændende med endnu en vinkel på apokalypsen … og jeg elsker lyd! (jow, jow vi er nogle der faktisk bereder os på dens komme, og hvad er så bedre end et soundtrack?! *G*) Vil gerne stemme for listen af ‘de der ikke kom med på top-10’ … med forlov. ;0)

  2. Schjönning siger:

    Jeps🙂 Den kommer næste fredag.

  3. Helle siger:

    Perfekt! Jeg glæder mig, til at høre hvad ham Martin Schjönning har i ærmet af grumme ørehængere. ;0)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s