En overmåde smuk zombie-film

Posted: 6. september 2012 by Schjönning in Anmeldelse, Apokalyptisk, Film, Krig, Zombier
Tags: ,

Anmeldelse af The Dead (2010)

Jeg havde hørt om indie-filmen The Dead fra flere kilder, og læst et par meget uenige anmeldelser af den. Den deler virkelig vandene ude i horror-land, men det virker interessant nok til at den primært værdsættes af seere der ikke er store fans af genren i forvejen. Og hvorfor så det?

For det første er der skruet ned for tempoet – på mere end ét punkt. Filmens historie er ubesværet af unødige splat-for-splattens-skyld-scener, og udstyret med en så grundlæggende menneskelig skæbnefortælling, at alle kan følge med: To meget forskellige mænd, med meget ens motiver, forsøger at nå i sikkerhed mens de udøde horder er i hælene på dem. Andre film ville gøre det til en hæsblæsende (hader det ord) jagt, afbrudt af drabelige kampe og garneret med spandevis af blod. I The Dead er det stemningen af isolation, hjælpeløshed og paranoia der driver værket, og det er efter min mening langt mere effektivt.

Man får nemlig tid til at blive bange. Zombierne, der er af den klassiske langsomme art, er altid i nærheden. De gemmer sig i bushen og i de visnende majsmarker (majsmarker er altid uhyggelige), og det er al den tid man ikke ser dem, der skræmmer. Man ved bare at de er der, og at de to mænd umuligt kan vinde over overmagten. Det er samme stemning man finder i klassiske sort/hvide spøgelsesfilm som The Haunting (1963). Ingen sprintende zombier, eksplosioner eller motorsavsfægtning – bareen basal viden om at døden er ved at indhente en.

Til gengæld for den minimalisme The Dead besidder i overflod (!) i dens dialog og handling, leverer den overvældende maksimalisme i dens scenografi og tekniske fokus og klipning. Hele filmen foregår i et af Afrikas mange hotspots, og det er simpelthen genialt. Settingen er i forvejen plaget af sult, borgerkrig, epidimier, klimakatastrofer og vilde dyr. Det er et sted hvor zombie-smitten har så gode levevilkår at det pludselig synes skingrende ulogisk at de fleste andre film lader apokalypsen starte i Vesten.

Den blegsotige setting bliver udnyttet til fulde. Med gavmild hånd er der strøet fantastiske vistaer ind mellem uhyggen og de to mænds strid mod oddsne. Naturbilleder og panoreringer gennem forhutlede landsbyer sætter en fed streg under stemningen i filmen – og det i en kvalitet der kan konkurrere med fotograferne fra National Geographic og Time Magazine. Det er simpelthen smukt!

Naturligvis er der mere eller mindre skjulte, politiske budskaber gemt bag de rådnende lig og flotte udsigter. Det må være op til den enkelte seer at bedømme om det er for meget. Personligt er jeg blevet immun over for NGO’ernes chok-taktikker med billeder af udsultede børn med fluer i øjnene. Men The Dead gav mig en øjeblikkelig lyst til at bruge al min resterende kontanthjælp på malariavacciner og pakkepost. Så kan man tænke lidt over det. De lidende beboere på det glemte kontinent bliver nemlig præsenteret med en hidtil uset værdighed og styrke. De er ofre, men de er stolte ofre. Befriende at se, faktisk.

The Dead er en fremragende, hjerteskærende og smuk film, med dens blanding af art-film, naturdokumentar og zombie-gys. Den lider dog af nogle mærkelige tekniske småfejl, og den ene hovedrolleindehaver, Rob Freeman, spiller som et stykke træ. Det forhindrer desværre den sjældne top-karakter, men se den for pokker alligevel!

Kommentarer
  1. […] zombie-filmen The Dead fra 2011 fik overraksende meget ros fra næsten alle anmeldere, ikke mindst her på Apokalyptisk hvor Martin gav den fire en halv stjerne. Derfor er ikke det overraske at selskabet bag filmen […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s