Jordskælv! Guds Straf! Barbarer!

Posted: 7. september 2012 by Schjönning in Andre genrer, Apokalyptisk, Krig, Naturen, Pre-apokalyptisk
Tags: , , , , , , ,

Kan man få nok af zombier? Åh ja, man kan! Så for ikke ligefrem at blive træt af dem får I nu en artikel om noget ganske andet!

Vi lever i en billedkultur. Det er almindeligt kendt – og meget logisk – at man aflæser visuelle præsentationer hurtigere end tekst. Der er så mange billeder i omløb, at man kan blive helt forpustet. Tænk over hvor mange logoer, fotos og tegninger du har set siden du stod op i dag. Kan du nævne et tal? Nej vel?

Billeder har ikke altid været så let tilgængelige. Hvis vi vil se et bestemt billede, fx Mona Lisa, googler vi det. Til nøds finder vi det i en bog. For ikke forfærdeligt længe siden var den eneste måde at se Mona Lisa på, at rejse til det sted hun var udstillet. Den magt billeder har over os i dag skyldes i høj grad at vi bliver udsat for dem konstant – om vi så vil det eller ej. I “gamle dag” måtte værket være så imponerende at det tiltrak beskuerne. Der er dog nogle områder hvor billedkunsten ikke har forandret sig stort. Et af dem er meget lig pressens motto: “Ulykker sælger!”

Derfor tager vi nu et hurtigt kig på nogle af 1800-tallets bedste katastrofe-værker. Hver især kunne billederne være objektet i en kunsthistorisk afhandling, men så er der ingen der gider at læse det. Jeg forsøger at tøjle min nørdethed, bare en anelse, bare rolig.

Naturens luner

Det store jordskælv, der jævnede Lissabon med jorden i 1755, var ikke alene en katastrofe for lokalområdet og Portugal. I en tid hvor de fleste stadig troede på en hævnende, katolsk gud blev det set som et sikkert tegn på at straffen fra himmelen kan ramme når som helst – og at dommedag var lige om hjørnet! På den anden side forsøgte den nye skole af empirisk videnskab – oplysningsbevægelsen – at forklare ulykken med teorier der senere grundlagde den moderne geologi, seismografi og hydrologi. Billedet her er et bemalet træsnit, der fungerede som forsideillustration til en bog om jordskælv og vulkaner fra 1887. Der er tale om dramatiseret repræsentation af 1755-skælvet, baseret på tidligere snit, men det er faktisk en meget præcis gengivelse. Skælvet fik 85% af Lissabons bygninger til at styrte i grus, hvorefter en enorm tsunami flåede resterne ud i havet. Derefter opstod en storbrand der mørklagde himmelen i dagevis. Det anonyme træsnit forsøger at få det hele med, og gør det efter min mening med imponerende pathos, om end ikke videnskabelig korrekthed.

Det nye Babylon

Den hævnende gud er også rigeligt til stede i John Martins maleri The Great Day of His Wrath – også kendt som The End of the World (1851-53). På overfladen er det en 2×3 meter skildring af den kristne dommens dag, hvor syndens by Babylon vil gå til grunde. Meget taler dog for at Martin var inspireret af den voldsomme vækst London oplevede i de første år af den industrielle revolution. Med befolkningstilvæksten fulgte moralsk fordærv, da den britiske hovedstad var uforberedt på alle de desperate, fattige mennesker der pludselig rykkede ind. Efter sigende kom ideen til værkets rent æstetiske virkemidler på en karettur gennem de hærgede industriområde der den dag i dag går under navnet The Black Country. Martins værk fortolkes derfor ofte som en advarsel om at holde moralen ved lige. Maleriet er et fantastisk værk. Dynamikken og den blotte brutalitet er sjælden for perioden. Det hænger på Tates i London.

Barbarerne angriber!

Masseødelæggelse er et meget nyt begreb, og de færreste mennesker der levede før opfindelsen af A-bomben havde fantasi til at forestille sig destruktion på et globalt plan – uafhængigt af Den Almægtige. Der var dog historiske eksempler på ødelæggelser der nærmede sig det apokalyptiske niveau. Et af dem er Roms Fald i år 455. På Thomas Coles overvældende maleri The Fall of Rome (1833-36) – en del af hans Course of Empire-serie – er det menneskelig dårskab der er den direkte årsag til katastrofen. Symbolikken er tonstung og allestednærværende: Barbarerne har knust broen mellem civilisationens bastion og resten af verden. Den spinkle trækonstruktion der nu kun fungerer som rullebane for den hærgende horde, er ved at briste under vægten af had og dyrisk vildskab. I forgrunden ligger heltestatuens hoved, med ansigtet vendt mod jorden i skam. Hans hovedløse krop fortsætter mod en usikker fremtid. En vestalinde, det helligste af det hellige, bliver voldtaget. Roms fald kastede Europa ud i den 1000 år lange krise der omtales som Middelalderen (i Coles optik, om ikke andet). Maleriet viser med al tydelighed hvor destruktive mennesker kan være – og det er endda fra før vi fandt på brintbomben!

Hvis du er nået hertil er du totalt sej! Hvis du ligefrem vil have mere kan du læse om apokalyptikkens historie her. Jeg vender stærkt tilbage med splat, humor og zombier engang i næste uge. God weekend!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s