Anmeldelse af Newsflesh-trilogien

I et faldefærdigt, californisk gårdhus, langt fra andre mennesker, bor en forfatter omgivet af gyserfilm og katte. Hun er en af den slags forfattere, der giver os andre dårligt samvittighed! Seanan McGuire – i dette tilfælde alias Mira Grant – sprøjter simpelthen bøger ud. Jeg har læst hendes seneste trilogi.

Året er 2041 i starten af serien og zombie-apokalypsen ligger mange år tilbage. Den startede i 2014. Søskendeparret Georgina og shaun Mason er vokset op i en kultur hvor zombierne altid har været der. De er bloggere – fremtidens svar på journalister – og har lige optjent retten til at følge den amerikanske valgkamp fra allertætteste hold: Som en del af den republikanske kandidats presse-entourage.

Grant etablerer i første bind, Feed, en uhyggeligt spændende verden, hvor menneskeheden har overlevet og gendannet en form for samfund, men hvor zombie-truslen stadig påvirker alle dele af samfundet. Der er blodprøve-maskiner ved alle døre, nærmest påbud om at bære våben, og en indgroet angst i alle mennesker. Beskrivelsen af post-zombie-samfundet er opfindsom, realistisk og gennemført … Og minder i højsatirisk grad om det post-9/11-hysteri vi selv lever med.

Zombiernes oprindelse er hverken apokryf eller ukendt. Den er forklaret med pseudo-medicinsk lingo, men giver rent faktisk mening, hvilket naturligvis højner realismen yderligere. Ligeledes er blogger-kulturen nydeligt indskrevet i historien. Der er naturligvis opstået klasser og faste kategorier af bloggere – ligesom det skete med andre medier tidligere.

Alt i alt udspiller Newsflesh-bøgerne sig altså i et univers der er originalt og dydigt beskrevet. Det alene gør bøgerne værd at læse fremfor de 10.000 stereotype zombie-bøger, der kun handler om overlevelse. For oven på den gennearbejdede setting udfolder Grant en intrikat politisk, journalistisk og psykologisk intrige, der kan gøre læseren helt forpustet. Bare fordi zombier har raseret jorden betyder det ikke at korrupte politikere, magtgale bureauer, fanatiske galninge (og gale videnskabsmænd!) er forsvundet.

Hovedpersonerne filtres ind i et net af løgne og fejlslagne gode intensioner, i et plot der strækker sig over alle tre bind – Feed, Deadline og Blackout – og Grant er ikke ligefrem følsom når det kommer til afskaffelse af hovedpersoner eller elskede birolleindehavere. Tempoet er højt og historien er rørerende, grænsende til det oprørerende.

Der er dog også negative ting at sige om Newsflesh. Grant har en forkærlighed for skurke der er så intelligente, at forfatteren selv har lidt svært ved at følge med. Til tider opstår der også plot-lakuner, der desværre udfyldes med decideret magisk sci-fi-teknologi, hvilket harmonerer dårligt med det ellers troværdige niveau af menneskelig kunnen. Efterhånden som historien skrider frem bliver intrigen også uhæmmet indviklet, men det kan skyldes at jeg har læst bøgerne efterhånden som de udkom, og altså ikke i én lang køre.

Som en splat-pyntet thriller fungerer bøgerne dog glimrende! Det er ikke Shakespeare, men det er gedigen spændings-litteratur og virkelig god underholdning. Sammenlignet med mange andre zombie-værker er det endda af høj litterær kvalitet. Jeg kan derfor kun anbefale at man kaster sig over Newsflesh-trilogien.

(samlet bedømmelse)

Jeg har købt bøgerne løbende fra forskellige kilder – den sidste i Arnold Busck til kr. 99. De er relativt nemme at få fat i gennem Fantask eller Amazon. Mira Grants hjemmeside ligner noget en blind mand har strikket, men hendes forlags side virker.