En solstorm i et glas vand

Posted: 23. november 2012 by Schjönning in Anmeldelse, Apokalyptisk, Bog, Naturen, Post-apokalyptisk, Pre-apokalyptisk
Tags: , , ,

Anmeldelse af Rasmus Dahlbergs Solstorm

Interessen for ødelæggende elektriske storme, ironisk nok født af den stjerne der er direkte ansvarlig for livets opståen, er kraftigt stigende i disse uger. Det har noget at gøre med nogle regnskovsindianere der løb tør for sten at skrive på da de lavede deres evighedskalender. Interessen har selvfølgelig revet en del værker af sig – fx NBC’s TV-serie Revolution – og et af dem har fundet vej til de danske boghandlerhylder, lige op til julesalget.

I Solstorm følger vi katastrofen fra flere dage før den sker til et par uger efter. Opskriften er ret simpel: Solen udspyr pludselig en overvældende storm, der kortslutter store dele af verdens el-net. Det går især hårdt ud over Nordeuropa. Handlingen udspiller sig i København.

I løbet af de sidste år har jeg oplevet Københavns undergang mindst en håndfuld gange. Pseudonymet Glen Stihmøe udmalede det bedst i novellen Én tvilling kommer sjældent alene. Mest underholdende var flopklassikeren Reptilicus. Mest forstyrrende A. Silvestris zombie-mursten Pandaemonium og Wilmanns Mutagen. Og farvestrålende illustreret i Adam O’s tegneserie Ruiner – de tre sidstnævnte anmeldt af min chef her, her og her.

Med andre ord er barren for en gedigen og original ødelæggelse af vores gamle hovedstad sat ganske højt. Og det er da heller ikke en Hr. Hvem-som-helst der har fået mig til at bryde mit fortsæt om aldrig at anmelde nulevende, danske forfattere. Forfatteren der slipper endnu en katastrofe løs over København er ingen ringere end Rasmus Dahlberg -manden bag en række populærvidenskabelige bøger om store katastrofer, lektor i katastrofehistorie og iøvrigt også krimiforfatter. Forlaget bag udgivelsen er tillige landets næststørste, så jeg må indrømme at mine forventninger var i top da jeg kastede mig over Solstorm. Forventninger er farlige – især for bogen.

Det ville være løgn at kalde bogen kedelig. Man høvler igennem de små 300 sider på ingen tid, ridende på solstormens bølger. Desværre sidder man så tilbage på strandkanten til sidst, med en fornemmelse af at der manglede noget. Bogen kunne uden problemer have været tyve sider længere, og taget sig tid til at skrive særligt karakter-historierne til ende. Personerne er for størstedelens vedkommende en-dimensionelle udklipsfigurer – og de er irriterende overlevelsesdygtige. Jeg afslører næppe for meget ved at sige, at det hold man følger ikke lader de famøse Doomsday Preppers meget tilbage at ønske. De har også uddannelserne og erfaringen der kræves for at overleve.

Personligt havde jeg fattet mere (indrømmet morbid) interesse for de horder af luksus-forvænte og garnisionsfede pjok der dør af sult og kulde i løbet af bogen. Hvad sker der i hovedet på småborger-danskeren, når han endelig fatter at Brugsen er udtømt for varer. Man ser det i Solstorm, men man føler det ikke. Hvad sker der for teenageren der med ét ikke kan bruge en eneste af sine gadgets?

Dertil kommer at sproget ikke er udpræget stærkt. Mere eller mindre mærkelige angloficeringer har sneget sig gennem korrekturen. Nogle af disse fodfejl er ligefrem poetisk opsigtsvækkende, som:

” De kulturelle beskyttelsers kollaps. Sammenbruddet af strukturerne, En vandig tilstand, hvor sociale aktører falder opad og nedad. Forudsigelighedens sammenbrud. Afslutningen på det samfund, som vi troede var unedbrydeligt.”

Jeg kunne skrive et mindre essay alene om overstående uddrag, der for at det ikke skal være løgn er en del af en dialog! I den lidt sjovere ende finder man sprogblomster hentet fra amerikansk slang, som “når lortet rammer ventilatoren!”

Teksten er pletvist garneret med silhuet-agtige illustrationer. Jeg er en stor fortaler for illustrationer i romanværker, og kan kun opfordre til at de bruges oftere. Når det er sagt virker lige netop disse tegninger ikke særligt overbevisende eller nødvendige.

Alt i alt fortjener Solstorm ikke sin forventede startpris på ca. 300 kr. Den er hurtigt læst, men al min galde til trods, faktisk ret underholdende på en alarmistisk måde. Det er apokalyptik der også kan læses af krimi-fans og damer med blåt hår, og jeg er automatisk begejstret over at vi endelig har fundet vej ind i mainstream-litteraturen. Jeg tror dog at et katastrofe-koryfæ som Dahlberg har langt mere at byde på, og udelukker ikke muligheden for at hans næste bog ender på min reol.

Solstorm er venligst stillet til rådighed af Lindhardt og Ringhof.

Kommentarer
  1. Den var jeg også ret skuffet over. Den var akavet opbygget (hovedpersonen beslutter sig for at læse videre og arbejde med solstorme lige i tid til… solstormen), hun har en fagligt relevant baggrund, men bruger den ikke rigtig (udover at kommentere på, hvordan folk opfører sig i en nødsituation), der var ikke meget drive i historien (hun futter bare lidt rundt og falder over nogle spor, der tilfældigvis peger hende i den rigtige retning), og der var alt for mange klicheer. Ikke nogen stor oplevelse.

    • Schjönning siger:

      Den med hovedpersonens beslutning om at skrive speciale om solstorme sprang jeg over, på grund af pladsmangel – mit bud er at det sker fordi der manglede en naturlig måde at oplyse læseren om hvad en solstorm egentlig er. Det er ganske rigtigt en forceret måde at gøre det på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s