pacific-rim-poster-376x550Instruktøren Guillermo del Toro bryder i allerhøjeste grad med den gamle skrøne om at mænd ikke kan multitaske. Film-sites bugner med nyheder og rygter om hans utallige projekter, og her på Apokalyptisk ser vi særligt frem til et udvalgt par af disse.

Først og fremmest action-filmen Pacific Rim, som vi tidligere har omtalt, der handler om hvordan et hold af toptrænede “piloter” og deres kolossale kamprobotter kæmper for at redde jorden fra ligeledes gigantiske monstre fra en anden dimension (fejlagtigt omtalt som rumvæsener, i det tidligere indlæg). I nat kom nyheden så, om at Legendary-studiet allerede har en opfølger på vej – en Pacific Rim 2 – men om Del Toro skal instruere denne film er stadig usikkert. Det er dog relativt sikkert at kan bliver medforfatter til manuskriptet.

Når han ikke smadrer jorden med uhyrligheder og mecha’er, har Del Toro travlt med at sprede en parasit-båret vampyrsygdom. Han er med andre ord i gang med at omsætte sin roman-serie The Strain (skrevet i samarbejde med Chuck Hogan) til en TV-serie. Der er med andre ord rigeligt at glæde sig til hvis man kan lide Del Toros særegne visuelle stil.

Kilder: FEARnet, Hollywood Reporter, Collider

Advertisements