Stort set alle andre filmsites drager paralleller mellem den kommende film Oblivion og den Pixar-animerede Wall-E, og det er da også utroligt fristende at gøre det samme. Tom Cruise spiller en af de sidste mennesker på jorden – de andre er i rummet – og hans opgave består i at holde øje med de droner der reparerer jorden. Planeten er blevet smadret af en langstrakt krig mod de mystiske Scav’s, der stadig forefindes i dunkle afkroge, hvilket nødvendiggør at Cruise er bevæbnet med et hidsigt skydevåben. Cruise får selskab af Morgan Freeman og vores egen Nicolaj Coster-Waldau – antageligvis for at undgå de teorier om Scientology-forbindelser, der altid dukker op når Cruise nævnes i samme sætning som science fiction. Den første trailer er netop blevet frigivet:

Mon ikke Apple har haft et eller andet at gøre med den produktion?

Derudover er der også blevet frigivet stillfotos fra The Host, filmatiseringen af Stephanie Meyers bodysnatcher-roman af samme navn. Ikke overraskende – når man påtænker at Meyer også står bag Twilight-serien – ser det ud til at romantikken får mindst lige så meget opmærksomhed som de mentalt invasive rumvæsener:

thehost1

thehost2

thehost3

thehost4

thehost5

thehost6

thehost7

Kilder: Rope of Silicon, Total Film og Hollywood.com

Reklamer