Debatindlæg: Dette er skribentens personlige holdning, ikke bloggens officielle standpunkt.

Børnepsykolog Margrethe Brun Andersen udtrykker i Politiken bekymring for om børn bliver skræmt af DR2’s underholdningsshow, der sendes live i forbindelse med 21. december-fænomenet.

Politiken citerer hende blandt andet for følgende udtalelse: ”Alt påvirker børn, og børn vil være angst over det. Det skaber usikkerhed, og vi er meget naive, hvis vi ikke tror, at børn lytter til voksenverdenen

Endvidere mener psykologen at ”børn omkring 8-10 års alderen er meget opmærksomme på eksistentielle spørgsmål, og at deres evne til at gennemskue, hvad der er en joke, og hvad der er virkelighed ikke er særlig veludviklet.” og ønsker at ”at DR gjorde mere ud af at gøre opmærksom på, at det, der sendes nu kan virke anstødeligt på nogen, så forældre kunne være bedre rustet til at håndtere situationen.

Politiken har slået kommentar-funktionen fra på artiklen, men åbnet en særlig debat om emnet her. Personligt ville jeg gerne have gjort Magrethe Andersen klart at børn, efter min mening, aflæser medierne på en langt mere moden måde end de fleste voksne. Og at de godt kan regne ud at personer der normalt deltager i Rytteriet, stand-up-shows og madlavningsprogrammer ikke ville være at finde i et program om jordens undergang, hvis programmet på nogen måde var ment alvorligt.

Dertil kommer at ingen kan være i tvivl om at jorden rent faktisk går under en dag. Om man tror på en religiøs dommedag, med dertil hørende adskillelse af syndere og salvede, eller at vores stammødre fra rummet kommer og henter os en dag er underordnet. Videnskaben er enig med sig selv om at en dag vil vi mennesker forsvinde for altid. Måske i en pandemi, måske ved et meteornedslag, som det der udryddede dinosaurerne. En dag vil solen implodere og udslette hele planeten. Faktum.

Dette ved eller tror langt de fleste voksne. Hvorfor skulle vi holde det skjult for vores børn? Børn ved hvordan man laver babyer, og ved at alle enkelte mennesker skal dø en dag. De ved at der findes krige og grusomme forbrydere, og at naturen ikke kun består af nuttede dyr. Hvorfor dog ikke informere dem om at det hele slutter en dag?

Jeg er ikke alarmist. Jeg bor ikke i en bunker med fire års forbrug af dåsemad og et arsenal af skydevåben – en disclaimer som Rasmus Dahlberg sjovt nok også fandt behov for at smide i efterskiftet til sin nyeste roman Solstorm. Jeg tror ikke jorden går under i morgen eller d. 21. december. Men jeg ved den gør det, på et tidspunkt, måske om en milliard år, og det gør min søn også. Så ved han hvad han har at forholde sig til.

Jeg ser DR2’s show som en meget morsom – meget dansk – invitation til at diskutere emnet dommedag, og i vid udstrækning også diskutere hvilke synspunkter andre mennesker har. Som de mange der i disse dage samler sig på et bjerg i Frankrig for at ”overleve dommedag.” Børn skal have ting forklaret, så hvorfor dog ikke gøre det på en humoristisk måde?

Har du en holdning til DR2’s show eller til Margrethe Brun Andersens mening? Skriv den her eller på Politikens debat.

Advertisements