Apokalyptisk slår rekord under apokalypsen

Posted: 22. december 2012 by Schjönning in Apokalyptisk, Info
Tags: , , ,

Verden gik, som bekendt, ikke under i går, og tro det eller lad være: det er vi ret begejstrede for! Personligt ‘fejrede’ jeg dommedag med DR2’s undergangsshow, som var en lidt blandet fornøjelse – delt mellem de uhøfligt forhastede, og farce-agtige interviews med ellers begavede og vidende mennesker i præ-showet, og de ret morsomme klip og optrædender under selve showet. Det hele virkede lidt kikset og når de brugte ordet ‘nørdet’ vidste man at nu kom der noget overfladisk. Men herregud, det er jo kun en landsdækkende TV-station, og ikke en niché-blog med så kloge læsere som vi har.

Jeg var en lidt udkørt blogger, der havde haft en hård arbejds- og dommedag, så jeg blev ikke på DR2 og så The Road, men hoppede over på DR1 til et gensyn med Roland Emmerichs 2012 fra 2009 – den kan man følge med i, selv mens man halvsover.

Og mens jeg sad og så fjernsyn skete der noget helt fantastisk: Apokalyptisk slog, på selveste dommedag, læserrekord! Det har faktisk været en ganske imponerende uge, hvor vi først slog vores gamle rekord (dagen efter CPH zombiecrawl) i mandags, og slog mandagens rekord om tirsdagen. Derefter var der ‘blot’ flere besøgende end normalt, men i går bragede vores læsertal op til 30% over tirsdagens rekord. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor …

Efter sådan en dag bliver det meget rart med en lille juleferie, så det holder vi nu. Vi ved ikke hvor længe, for måske bliver der tid til en nyhed eller to mellem jul og nytår. Men indtil videre, må I, kære læsere, have en vidunderlig jul – og husk at ofre til troldfolket, ellers går jorden under alligevel! Og husk at nytår traditionelt set, er den aften hvor menneskenes verden er tættest på dæmonernes … Vi er ikke sikre endnu, bare fordi mayaernes kalender blev fejlfortolket!

Glædelig jul🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s