Når Gud slukker lyset – kristendommen (artikel 666)

Posted: 4. februar 2013 by Schjönning in Andre genrer, Apokalyptisk, Artikler, Post-apokalyptisk
Tags: , , , , , ,

666 top

Dette er artikel nummer 666 på Apokalyptisk! Siden bloggen så dagens lys 13. april 2011, har vi skrevet om stort og småt. Vi har fulgt med i zombiens sejrsgang, vi har åbnet glughuller til fortiden i artikler om den kolde krig, vi har set på alt fra sjove, surrealistiske web-comics til hjerteskærende malerkunst fra 1800-tallet. Fra Hollywoods blockbustere til syrede kortfilm fra undergrunden. Men vi har faktisk aldrig beskæftiget os med hvor ordet ’Apokalyptisk’ kommer fra … I anledning af dette, det 666. indlæg på Danmarks bedste og eneste blog for verdens undergang, vil vi nu se nærmere på vores rødder.

Jehovas Vidner er den mest dommedags-fikserede underafdeling af kristendommen.

Jehovas Vidner er den mest dommedags-fikserede underafdeling af kristendommen.

For at gøre det, fortsætter vi  vores artikelserie om forskellige religioners syn på de sidste tider. Den første artikel i serien Når Gud slukker lyset, handler om islam. Her ser vi nærmere på kristendommen:

Der er selvfølgelig ikke kun én udgave af kristendommen. Der er en uoverskuelig mængde af trosretninger og forgreninger, og det er umuligt at skrive en artikel der medtager hele baduljen. Denne beskedne tekst tager derfor helt og aldeles udgangspunkt i den primære kilde til kristen undergang: Johannes’ Åbenbaring.

Åbenbaringen er, meget passende, den sidste ’bog’ i Det Nye Testamente, og dermed i hele den kanoniske Bibel. Den er, ifølge bibelforskere, skrevet på et tidspunkt mellem 70 og 95 efter Kristi fødsel, af evangelisten og disciplen Johannes. Åbenbaringens oprindelige navn er særligt interessant:

Åbenbaringen

Johannes skrev sine religiøse syner ned på sproget koiné – den ’internationale’ udgave af græsk, der blev brugt som handels- og diplomatsprog i hele Middelhavsområdet i antikken. Han udstyrede ikke selv sin tekst med en titel, men eftertiden kaldte den for Åbenbaringen – retteligt ”Afsløringen” eller ”Afdækningen”. For at lave denne betydning på koiné sætter man, ligesom på dansk, to ord sammen. Ordet ’slør’ eller ’skjul’ (”kalypto”) og det negerende præfix ’af’ eller ’fjerne’ (”apo”). Altså: ”Apokalypse”.

Sprogligt set har Apokalypsen altså ikke nødvendigvis noget med jordens endeligt at gøre, men er i stedet en afsløring af mystiske sandheder, en gudgiven forhåndsviden, med andre ord: En åbenbaring. Og hvad var det så der blev åbenbaret for den gode Johannes?

Indledningen

Johannes befandt sig, ifølge teksten, på øen Patmos i det Ægæiske Hav, da han ”blev grebet i Ånden” og ”hørte en høj røst, som en basun” bag sig. Stemmen beordrer ham at høre efter og skrive alt det ned han nu får at vide – det der åbenbares – og sende det ud til de syv største kristne menigheder på den tid. Da han vender sig om ser han at det er selveste Jesus, hvis ord han skal tage notat af.

John Titian 1547

Johannes modtager sin Åbenbaring; Titian 1547

Herefter starter en lang række af forudsigelser. Johannes bliver informeret om hvilke hændelser der vil være tydelige tegn på at jordens undergang er nær, hvordan jorden vil gå under og hvad der sker bagefter. Alle disse begivenheder og alt andet der har med Åbenbaringen at gøre, skal dog ses i lyset af hvad kristendommen var på dette tidspunkt. Det var langt fra den magtfulde og mangfoldige verdensreligion den er i dag. Den var en esoterisk udbrydersekt af jødedommen, forfulgt af supermagten Rom og lagt for had af de fleste. Johannes skrev i en tid hvor polyteisme var normen, og påstanden om at der kun var en enkelt, omnipotent Gud var blasfemisk. Derfor er Åbenbaringen også et protestskrift, hvor den tidlige kristendoms fjender bekæmpes gennem dyb symbolik og mystiske koder, som man stadig arbejder på at løse.

Hans Burgmair den ældre 1523

Skøgen fra Babylon og Det Store Dyr. Hans Burgmair den Ældre, ca. 1523.

Apokalypsen er en overmåde indviklet sag, og efter moderne principper om fortælleteknik, morale og læsevenlighed er den aldeles håbløs og overfyldt med dramatiske effekter. Den kunne med andre ord være skrevet af Dan Brown, redigeret af Lars Bukdahl og filmatiseret af Michael Bay. Der er en endeløs række af voldsomme hændelser, og en komplet gennemgang  ville i dén grad teste vores læseres tålmodighed. Derfor nøjes jeg med at beskrive de vigtigste.

De syv segl brydes

Jesus – i skikkelse af et lam – tager en skriftrulle med syv laksegl og bryder dem et efter et. Lammet symboliserer naturligvis uskyld, og skriftrullen ses oftest som den tekst hvori Guds skabelse er ’nedfældet’. ’Ordet’, som begreb er alfa og omega for Johannes, og han bruger også skriftrulle-abstraktionen andre steder, når han beskriver skaberværket. De første fire af de syv segl ’løslader’ eller ’påkalder’ en rytter. Disse fire er kendt i populærkulturen som de Fire Apokalyptiske Ryttere. Rytterne er inkarnationer af forskellige katastrofer, blandt andet Krig og Sult. Det fjerde segl påkalder ”en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham.” De sidste tre segl lægger jorden øde med jordskælv og meteorer, og de sidste rester af menneskeheden flygter ned i huler under jorden. Ved det sidste segl dukker syv engle op, med hver deres basun …

Mosaik fra Santo Cosma e Damiano-kirken i Rom (ca. 6. årh.) - Skriftrullen med de syv segl i forgrunden.

Mosaik fra Santo Cosma e Damiano-kirken i Rom (ca. 6. årh.) – Skriftrullen med de syv segl i forgrunden.

De syv basuner

En efter en blæser englene i deres basuner, og hver gang bliver dele af skaberværket knust. Der er stjerner der falder ned fra himlen, solen og månen formørkes, haglstorme og blodregn vælter ned over jorden. Efterhånden som profetien skrider frem bliver kataklysmerne værre. Uhyrlige kæmpemonstre opstår, klare billeder på kristendommens tidlige fjender. Skøgen fra Babylon (en by som de kristne betragtede som meget syndig) rider rundt på et syvhovedet uhyre. Et gigantisk utyske stiger op fra havet. Det er også i denne del at Det Store Dyr dukker op. Et væsen med horn som et lam (!?), der taler som en drage og er forsynet med samme tegn som denne artikel: 666.

"De Apokalyptiske Ryttere"; Albrecth Dürer, ca. 1497

“De Apokalyptiske Ryttere”; Albrecth Dürer, ca. 1497

666

Dyrets tal er et af de mest omdiskuterede emner inden for eskatologien (kristen lære om den sidste tid). Der er mange teorier om tallets betydning, men majoriteten er enige om at det er en hebraisk talkode, der henviser til den mest upopulære, antikristne kejser Rom havde haft: Nero. Det hebraiske sprog kan, tegn for tegn, omsættes til talværdier, hvilket er grundessensen i den jødiske kabbala-tradition. Omsætter man NERO, stavet på koiné, til hebraisk og derefter til tal får man tallet 666. Gør man det med Neros latinske navn får man 616. Det Store dyr i Åbenbaringen er altså propaganda-udgaven af en hadet politisk skikkelse.

666

Advarsel om den (altid) nært forestående dommedag. Den amerikanske, evanglistisk kristne hjemmeside Rapture Watch.

Resten af tiden

Jeg kunne skrive en 15 sider lang artikel om Åbenbaringen, og stadig kun berøre overfladen, men jeg formoder at de fleste læsere er faldet fra allerede nu. Så resten af Apokalypsen bliver opsummeret meget kort: Tallet syv dukker op igen, i form af syv nye engle, med hver deres kar eller skål. En for en tømmer de deres skål med plager og pinsler ud over den i forvejen ret ødelagte jord og menneskehed. Det Store Dyr og de falske profeter bliver kastet i en sø af ild, og Satan bliver fængslet i en bundløs afgrund i tusind år.

I disse tusind år hersker Kristus på jorden, og alt er godt. De døde martyrer vækkes til live og lever sammen med menneskene. Når de tusind år er gået slipper Satan fri og starter en krig mod Gud, som han taber. Kristus vækker nu alle døde til live og fordeler dem –udtrykket ’at skille får fra bukke’ stammer herfra. De retskafne vil leve evigt i Paradis. De ikke-retskafne bliver smidt i den brændende sø, sammen med Satan, hvor de skal lide forevigt.

Stained Glass: Resurrection of the Dead

De Døde Vækkes til Live. Blyindfattet glas, ca. 1200. Middelaldermuseet, Paris.

Ordet ’Dommedag’ stammer fra Kristi dom over de gode og de onde. Efter Dommens Dag skaber Gud en ny jord og et nyt Jerusalem. Gud (og/eller Kristus, de er jo teknisk set den samme) vil bo i Det Nye Jerusalem, sammen med de retskafne, og alt vil herefter være paradisisk og fredfyldt.

På gensyn

Man kan ikke overvurdere den betydning Johannes’ Åbenbaring har haft på de efterfølgende 2000 års kultur, kunst og tro. Gennem den katolske kirkes kulturdominans i Europa, der senere smittede voldsomt af på USA, er beretningen løbet fra den lille ø Patmos og jorden rundt. Den er så grundfæstet at en lille dansk blog i 2011 tog navn efter den, og ihukom den da de nåede et bestemt antal artikler.

Vi håber I er klar til de næste 666 artikler – det er vi!

Kilde: Bibelselskabet

Kommentarer
  1. […] Læs artiklen om Johannesåbenbaringen. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s