Rehabiliterede udøde

Posted: 19. marts 2013 by Schjönning in Post-apokalyptisk, Sygdom og plager, Trailer, TV-serie, Zombier
Tags: , ,

In-the-Flesh-2 (1)

Kan zombier rehabiliteres? Altså, hvis man finder en kur? Og hvordan er det for de ‘helbredte’ at vende hjem til de mennesker de næsten nåede at æde? Hvordan ser man folk i øjnene, hvis man har spist deres børn?

BBC har overvejet disse spørgsmål, og resultatet er lige startet på BBC Three, i form af serien In The Flesh. Briternes straf- og fængselssystem er kendt som et af de hårdeste og mest brutale – og mindst effektive – i Europa, og debatten om straf kontra rehabilitering har kørt for fuld hammer, minimum siden Thatcher-årene. In The Flesh kan derfor ses som en kommentar til denne debat, og samtidig som et (bizart, indrømmet) indblik i forholdene mellem offer og forbryder. I Danmark er de såkaldte ‘konfliktråd’, hvor offeret og gerningsmanden mødes, som en form for konfrontationsterapi, blevet mere og mere populære, de sidste år. Seriens tema må siges at pege i mange retninger, og trække på meget aktuelle problemstillinger.

Oven i købet trækker den vist spor tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig, hvor diverse tidligere frihedskæmpere, havde meget svært ved at vænne sig til fredstid, give slip på deres heltestatus, og iøvrigt undlade at opsøge krigens forbrydere på egen hånd og bedrive selvtægt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s