Der er utroligt mange måder at illustrere apokalypsen på, og vi forsøger at dække de fleste genrer. Vi skriver mest om film og bøger, og lidt om musik og billedkunst. Nu kan vi så skrive om brød!

mold1

Den svenske scenograf og multikunstner Johanna Mårtensson valgte nemlig bagværk som sit primære medium, da hun deltog i et fotoprojekt i 2009. Hun ville vise hvordan en storby ville forsvinde gradvist, efter menneskehedens bortgang, og hun ville vise det så organisk som muligt. Det bliver ikke meget mere organisk end mug-sporer.

mold2

Mårtensson byggede en model-storby af brød, lod den passe sig selv i et halvt år, og tog dagligt billeder af den. Resultatet er på mange måder forstyrrende, men også smukt, fordi ødelæggelsen er så “ren” og naturlig.

mold3

Billederne kan ses i høj opløsning på Mårtenssons egen hjemmeside, og fire af dem er klippet sammen til en gif på gizmodo.com.

Reklamer