Liv efter massedøden

Posted: 10. maj 2013 by Schjönning in Anmeldelse, Bog, Krig, Post-apokalyptisk, Sygdom og plager
Tags: , ,
støvetsbørn2

Dette er den “nye” forside fra engang i 90’erne, hvor god smag ikke var god smag.

Anmeldelse af Louise Lawrence’s Støvets Børn

Det er sjovt hvad man støder på i genbrugsforretninger. Eksempelvis fandt jeg et eksemplar af denne – i nogle kredse – legendariske bog, i en slidt og hærget udgave (markeret Solrød Bibliotek), og slap kun en sølle femmer for den. Jeg kan ikke sige om Støvets Børn var den allerførste post-apokalyptiske bog jeg nogensinde læste, men jeg er 99% sikker. Det viste sig at være sundt for bekendtskabet at genlæse den.

Brugte bøger er sjove, især når de er annoteret af en tidligere ejer. På titelbladet i min genbrugsbog står der med klodsede, men entusiastisk nedfældede, blokbogstaver: ”ENORM GOD BOG.” Da bogen kun fylder 172 sider formoder jeg at der er tale om en uskyldig stavefejl, men udsagnet er ikke desto mindre sandt.

Støvets Børn handler om hvordan menneskeheden næsten præsterer at udrydde sig selv med atomvåben – den er trods alt udgivet i 80’erne, dengang atomkrigen var en meget reel risiko. Den er delt op i tre dele: Under, efter og længere efter. Man ved ikke hvorfor bomberne falder eller hvem der kaster dem – faktum er blot at England og dets befolkning bliver smadret til ukendelighed.

I første del følger vi en familie der overlever selve bomberne, men allerede fra starten af slås med strålesyge og sult. Der lægges på ingen måde fingre imellem og der er ingen romantiske forestillinger. Børn dør ’on screen’, børns forældre dør, der er bogstaveligt talt ingen kære mor. Anden del tager udgangpunkt i en gigantisk regeringsbunker, styret af militæret. Her har overleverne det indledsningsvist meget bedre end dem udenfor, men det bliver efterhånden tydeligt at de ikke kan blive ved med at fungere som en isoleret ø-stat.

IMAG0892

Mit fund – komplet med et mesterværk inden for 80’er-æstetik. Kunstneren lever i dag af at male portrætter af golfspillere.

Den tredje og sidste del er filosofisk og smuk i sin brutale argumentation for darwinismen. Mutanter – efterkommere af de mennesker der måtte leve det hårde, slidsomme liv uden for bunkerne – har tilpasset sig det manglende ozonlag og solens nådesløse stråler. De drikker det forgiftede vand uden at lide skade. De sidste ’rigtige’ mennesker må finde sig til rette i et samfund, hvor de ikke længere er den dominerende art. Og det er svært! Som en af de skiftende hovedpersoner siger, allerede fra starten: ”Kun ét er værre end at dø i en atomkrig, og det er at overleve!”

Jeg bryder mig normalt ikke om når anmeldelser er så fyldt med spoilers, og jeg undskylder hvis nogen føler sig snydt. Men Støvets Børn er en meget forudsigelig ungdomsroman, fra dengang ungdommen kunne tåle at høre sandheden og ikke var bange for at læse bøger der ikke havde romantiske hovedplots og lykkelige slutninger (vrissede den gamle indestængte mand). Jeg var underholdt hele vejen (igen), selvom historien er fortalt mange gange siden. Den bygger på sociologiske overvejelser og stemningen af håb midt i håbløsleden – og ignorerer generelt spændingskurver. Jeg må give den ukendte kritiker ret: Det er en enormt god bog.

reviewstar1reviewstar1reviewstar1half-reviewstar1

Støvets Børn udkom på Tellerup i 1986. Den kan kun skaffes antikvarisk. Den engelske version er genoptrykt og kan købes via britisk Amazon.

children-of-the-dust

Kommentarer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s