Den Koreansk producerede post-apokalyptiske Snowpiercer lurer bag horisonten. Den er produceret af Park Chan-wook (Old Boy), instrueret af Bong Joon-ho (The Host) og baseret på den franske tegneserie Le Transperceneige af Jean-Marc Rochette. Snowpiercer er næsten ikke blevet promoveret, og det er først for nylig at produktionsselskabet har frigivet en række plakater med hovedrolleindehaverne. En besætning der for mig lover en fantastisk filmoplevelse. Det er navne som Tilda Swinton, John Hurt, Ed Harris og Chris Evans vi kan se frem til. Ikke at forglemme de Koreanske skuespillere Ko Asung (The Host) og Song Kangho (Sympathy for Mr. Vengeance og Sympathy for Lady Vengeance, de to andre film end Old Boy i Park Chan-wooks hævntriologi).
Plottet er usædvanligt og forfriskende oven på tidens zombie-apokalypser.
Jorden ligger øde, efter et fejlslagent forsøg på at genoprette klimabalancen er den dækket af sne og is. De sidste mennesker opholder sig ombord på et enormt tog, det navnkundige Snowpiercer, som drevet af en evighedsmaskine er i konstant fart omkring jorden. I ethvert lukket samfund vil der nødvendigvis opstå fraktioner og klassedeling, og det er også sket her. Overklassen befinder sig forrest i toget, og underklassen bagerst, men revolutionen lurer, og de underkuede bagsædepassagerer forsøger at tage kontrol over den togmotor overklassen tilbeder som en helligdom.
Ifølge Wikipedia foregår c. 80% af filmen på engelsk og ifølge IMDB vil Snowpiercer præmierer i Danmark den 29. August 2013.
Plakaterne følger efter knækket.
Tak for tippet! 🙂
Trailer, for interesserede: http://www.youtube.com/watch?v=eD6SGdE1J68
Tak, den får vi lagt på senere
Den får åbenbart ikke dansk premiere. Hvis det ikke er et tegn på, at verden er ved at gå under, så ved jeg ikke…Chris Evans, Tilda Swinton, Jamie bell, John Hurt, Ed Harris, for ikke at nævne den fantastiske instruktør Joon-Ho Bong…jeg har aldrig været så skuffet over kapitalismens undergravning af filmkulturen.
…og en imdb-rating på 8,2.