Interview med Schjönning i Filmland

Posted: 27. juni 2013 by Schjönning in Andre genrer, Apokalyptisk, Bog, Film, Gratis, Interview, Krig, Post-apokalyptisk, Zombier
Tags: , , , , , , ,

Så har det været onsdag, og det betyder at der har været Filmland på P1. Som vi skrev i forgårs, handler en del af denne uges udsendelse om filmatiseringen af World War Z, og derfor skrev de flinke folk bag programmet til Apokalyptisk. Vi stillede naturligvis op, og her er så resultatet:

DR’s tekniske afdeling er vanen tro lidt sløve i optrækket, så der er endnu ikke noget link til udsendelsen fra Filmlands hjemmeside. Det har Pan!k, bossen af zombieland.dk, åbenbart forudsagt, så han optog programmet, som du kan afspille her:

(Den gode del starter 11.20 inde i klippet)

De har naturligvis klippet lidt i det jeg sagde, men klippet utroligt lidt helt ud. Desværre er en af de ting de har fjernet min lange, kulturanalytiske gennemgang af bogens bedste og mest berømte scene – slaget om New York-forstaden Yonkers – hvilket ville være helt fint, hvis de også havde fjernet min senere reference til det. Men alt i alt, synes jeg at det er et fint klip, og at de har redigeret det ganske fint.

Jeg vil lige understrege at der ofte er tvivl om hvem der ‘driver’ eller ‘ejer’ Apokalyptisk, og denne gang er ingen undtagelse. Den gode Per Juul Carlsen får vist sagt at jeg ‘redigerer’ Apokalyptisk. Det er tættere på end de fleste andre er kommet. Sandheden er at bloggen blev stiftet og ejes af Jakob, og at jeg skriver på den, sammen med vor nytilkomne skribent Søren. Vi har en herligt flydende ‘magtstruktur’ og driver skidtet helt og aldeles for sjov. Det var vigtigt for mig at få slået det fast.

Kommentarer
  1. Super interview, og fedt vi denne gang fik lov til at blive nævnt med bloggens navn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s