Robopocalypse_Book_CoverAnmeldelse af Daniel H. Wilsons Robopocalypse

Robopocalypse udkom i 2011 og invaderede diverse bestseller-lister nærmest øjeblikkeligt. Det hjalp givetvis at folk som Stephen King og Clive Cussler besang romanen i yderst positive toner, og at Stephen Spielbergs produktionsselskab havde købt rettighederne til historien, allerede inden den var skrevet færdig. Bogen havde sin helt egen udstilling i et vindue hos Foyles of London, da jeg var der i foråret, hvilket må siges at være opsigtsvækkende for et apokalyptisk sci-fi-værk.

Man spørger jo uvægerligt sig selv om et så berømmet og rost værk kan leve op til sig selv, og efter endt læsning må jeg konkludere at det gør den desværre kun delvist. Robopocalypse er opbygget i samme faux-dokumentaristiske tilbagebliks-stil som Max Brooks’ World War Z; altså som en kæde af mere eller mindre forbundne historier, fortalt retrospektivt, efter at menneskeheden har besejret en mægtig fjende. I tilfældet Robopocalypse er zombierne, ikke overraskende, skiftet ud med robotter. Det er meget svært ikke at drage paraleller mellem de to bøger. Deres grundlæggende tema og fortællevinkel er den samme, og begge værker kæler for de nørdede detaljer og tekniske aspekter af fortællingen.

Fra starten af Robopocalypse er det dog tydeligt at Wilson er en højt uddannet – og uden tvivl meget dygtig – ekspert i robotteknologi (Ph.D. i robotics, jvf. hans biografi), men at det ikke nødvendigvis gør noget positivt for hans evne til at skrive god skønlitteratur. Spændingskurven er spændt som en guitarstreng, hvilket er solidt thriller-håndværk, men man føler meget lidt for de ret stereotype overlevere, miljøbeskrivelserne er alt andet end medrivende, og opbygningen besidder en fundamental brist:

Allerede i prologen lærer læseren at menneskene har vundet krigen mod maskinerne. En gruppe soldater finder maskinernes arkiv, en slags black box over den såkaldte New War, som har overlevet. Det er gennem optagelserne fra dette arkiv at bogen bliver fortalt, suppleret af kommentarer fra soldaten der fandt den sorte boks. Ideen er faktisk fremragende, og ganske original – det er en ’historisk’ tekst fortalt af taberne! Men når forfatteren har været nødt til at indbygge robotternes tilstedeværelse, overalt har han underkastet sig en form der i den grad går ud over indholdet. Maskinernes evigt overvågne kameraøjne virker som et gradvist mere forceret element i en fortælling, der havde haft bedre af at blive sat fri.

Wilsons imponerende ekspertise inden for det teknologiske felt arbejder ikke altid for historiens bedste. Når maskinerne udvikler sig, gør de det med en grad af dyster, praktisk realisme, der gør dem en anelse kedeligere end de kunne have været. Dette vil uden tvivl blive betragtet som en fordel af de mange fans af hard sci-fi, men leder man efter et eventyr kan man med sindsro gense Terminator-filmene eller Matrix-trilogien i stedet for.

Som helhed er Robopocalypse et spændende værk, og man sluger de +350 sider ret hurtigt. Men når bogen er lukket er der få af karaktererne og de ofre de bringer, de heltedåder de udfører og de tab maskinerne påfører dem, der rigtigt har brændt sig fast. Disse mangler er simpelthen for grelle, til at karakteren kan blive højere. Den planlagte filmatisering er desværre blevet skrinlagt. Personligt tror jeg at Wilsons værk havde egnet sig bedre som en episk Hollywood-blockbuster end den gør som roman.

reviewstar1reviewstar1half-reviewstar1

Robopocalypse kan købes i Arnold Busck for kr 99,50

Reklamer