Skrivekonkurrence: Update

Posted: 16. september 2013 by Schjönning in Apokalyptisk, Bog, Info
Tags: ,

Vi er begyndt at modtage mails og kommentarer fra de forbløffende mange deltagere i skrivekonkurrencen. Det er selvfølgelig skønt at deltagerne er så ivrige, og vi er rigtig glade for interessen. Vi medgiver at der har været alt for stille omkring konkurrencen fra vores side, og vil gerne understrege at det har været på grund af personlig travlhed. Apokalyptisk-crewet har haft nogle særdeles begivenhedsrige måneder, og ikke nok med det: Der kom 70 noveller! Det var noget mere end vi havde regnet med, og mange af dem var sågar ret lange (hvilket var fedt!). At 90% af novellerne dukkede op inden for de sidste par dage inden fristen, har ikke gjort processen hurtigere.

Men bare rolig! Vi er i fuld gang. Den indledende bedømmelse er overstået og de 15 finalister er fundet. Disse 15 er sendt videre til dommerpanelet, der i øjeblikket er ved at læse sig igennem dem. Der sker altså noget.

Til dem af Jer der er virkelig utålmodige må jeg desværre melde at I må vente. Vi kan ikke give en præcis dato for udråbelsen af vinderen, da alle kræfter arbejder frivilligt og ulønnet, og skal passe dommerhvervet ind mellem arbejde, børn og resten af den almindelige hverdag. Vi kan ikke engang fortælle hvem de 15 finalister er, af den simple grund at vi ikke kender navnene på forfatterne, grundet konkurrencens anonymitetsregler.

Vi værdsætter jeres tålmodighed og glæder os meget til vi kan udråbe en vinder, og komme i gang med udarbejdelsen af selve bogen.

– Apokalyptisk-crewet

Kommentarer
  1. Anonym siger:

    *host*🙂

  2. Frustreret forfatter siger:

    Det begynder lidt at ligne en farce.

    Nu har I brugt længere tid til at bedømme, end deltagerne har haft til at skrive. Det er snart to måneder siden, vi hørte fra jer, og der nævnte I, at bidragene allerede er udvalgt. Er det fordi, I ikke kan blive enige om en vinder?

    Jeg ved godt, at det er jeres konkurrence og at den kører på jeres præmisser, men der er sikkert andre end mig, der undrer sig over tempoet? Er det for frækt at forvente, at dommerne stiller lige så hårde deadlines til sig selv som til deltagerne?

    Beklager den eventuelle sure tone – det er egentlig ikke meningen.

    • Schjönning siger:

      Jeg forstår godt jeres frustrationer. Og jeg kan ikke andet end beklage at ting tager længere tid end forventet. Vi venter stadig på nogle af bedømmelserne, og kan ikke rigtigt skynde mere på dommerne end vi allerede har gjort – de arbejder, som jeg allerede har nævnt, frivilligt for os, og har meget tidskrævende jobs og børn ved siden af. Men lad os bare sige, at denne måde at bedømme skrivekonkurrencer på – en metode jeg personligt har valgt fordi den forekom som den mest retfærdige – ikke bliver genbrugt.

      • Frustreret forfatter siger:

        Tak for hurtigt svar. Jeg forstår udfordringen med dommerne. Ellers synes jeg, den anonyme form er fremragende. Der har det med at gå Tordenskjolds soldater i visse former for skrivekonkurrencer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s