Højspændt helvedesfærd fra de grumme 80’ere

Posted: 19. september 2013 by Schjönning in Anmeldelse, Bog, Krig, Post-apokalyptisk
Tags: , , , , , ,

Pilgrimage_to_HellAnmeldelse af Jack Adrians Deathlands – Pilgrimage to Hell

Det er de mærkeligste ting man kan falde over en gang imellem. Fx faldt jeg over en bog i en antikvar-kasse på Fantasticon, som jeg bestemt burde have hørt om før. Det havde jeg ikke, men jeg købte den alligevel, og det viste sig at være en god idé.

Pilgrimage to Hell er så blatant post-apokalyptisk, at jeg ikke engang behøvede at læse bagsiden, før jeg vidste jeg måtte eje den. Det fremgik tydeligt af den über-kitchede og helt forrygende forside, hvis symbolsprog bestemt siger mere end de famøse tusind ord.

Bogen indledes med en kort prolog, der ridser op hvordan jorden gik under i 2001 (bogen udkom første gang i 1986), fordi Sovjetunionen (!) forsøgte at vinde den uvindelige atomkrig over USA. Det gik naturligvis frygteligt galt, og resultatet er en klode der i dén grad er blevet rundsmadret at atombomber, giftgas, kemikalier og bakteriologiske våben. Det er et fuldbyrdet post-nukleart scenarie, hvor der, når handlingen udspiller sig 100 år efter, er kommet mutanter, epidemier, kannibalstammer og nye ekstreme vejrforhold til.

Den i titlen lovede pilgrimsfærd til Helvede begåes af en flok hovedpersoner der alle er af ’ultimativ overlever’-typen. USA har fået en form for samfund tilbage, men på et rudimentært plan, der svarer til Europa i middelalderen. De stærke tryner de svage og krigsherrer holder fæstebønder og slaver. Fredløse lever i giftige sumpe, og kun få, tungt bevæbnede handelsrejsende bevæger sig rundt mellem de isolerede enklaver af forhutlede mennesker. Al teknologi er fra før bomberne faldt, og produktionsindustri er kun i den spædeste genstartsfase.

På denne møgbeskidte baggrund, der hverken skorter på ultravold, sex eller generel ennui, følger vi hovedpersonerne Ryan, J.B., Krysty, Doc og Trader, der uden på nogen måde at være fine i kanten, præsterer at være mere sympatiske end de andre personer i bogen. Der er ikke ligefrem tale om dybe personkarateristikker eller nogen socialpsykologisk analyse. Disse mennesker er afstumpede i vores øjne, men stadig mere eftertænktsomme end resten af befolkningen. Deres kaotiske pilgrimsfærd fører dem mod et nyt håb om frelse – der ellers synes umulig i de ødelagte omgivelser.

Bogen blev påbegyndt af Jack Adrian (Christopher Lowder), der nåede at skrive ¾ af den, inden han blev for syg til at arbejde. Den blev færdiggjort af James Axler (Laurence James). Axler og mange andre forfattere har senere føjet til Deathlands-serien, der nu tæller én prequel og, overvældende nok, 112 efterfølgere til Pilgrimage! Mange af disse bøger kan læses uafhængigt af hinanden, og jeg vil sikkert forsøge at skaffe flere af dem. Især fordi Axlers slutning af Pilgrimage virker aldeles brat, som havde redaktøren guillotineret manuskriptet sent i redigeringsfasen.

De næsten 400 sider er proppet med action og splat af den gode gammeldags slags, og man stryger gennem bogen, godt underholdt, men uden at blive særligt meget klogere. Det er tydeligt at den er planlagt som første bind i en serie, men den kan heldigvis godt læses for sig selv.

reviewstar1reviewstar1reviewstar1half-reviewstar1

Andre fede ting fra 80’erne på Apokalyptisk:

 Anmeldelse af Cyborg

Omtale af After Man: A Zoology of the Future

Anmeldelse af Støvets Børn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s