Jordskælv ryster alt for mange ting sammen

Posted: 28. november 2013 by Schjönning in Anmeldelse, Bog, Naturen
Tags: , , , , ,

jordskælvAnmeldelse af Rasmus Dahlbergs Jordskælv

Det er stort set nøjagtigt et år siden, at jeg havde den mellemfornøjelse at anmelde Rasmus Dahlbergs københavner-apokalypse Solstorm på denne blog (her). Dengang skrev jeg at jeg, den middelmådige karakter til trods, ikke ville udelukke at forfatterens næste opus ville ende på min reol. Det er sket nu.

Jordskælv er en (næsten) uafhængig 2’er til Solstorm. Vi følger Lisbeth Storm, ekspert i at overleve katastrofer, der også var hovedperson i forgængeren. Der trækkes mange tråde tilbage til Solstorm, men der bygges også en masse til undervejs.

Jordskælv præsenterer tre forskellige historier i én roman på under 300 sider, og det er nok lige i overkanten, hvis man spørger mig. De tre spor er meget forskellige og har stort set intet at gøre med hinanden, så det ene skygger hurtigt for det andet, på en ikke helt heldig måde.
Titlen ansporer læseren til at formode at det er katastrofe-fortællingen der er i højsæde. Den solstorm der lagde Danmark ned med et gevaldigt brag i den første bog, er her skiftet ud med et jordskælv der vælter San Francisco – hvor Lisbeth Storm tilfældigvis befinder sig, hvor uheldig kan man være? I modsætning til de magelige danskeres uforberedte idioti og manglende samarbejdsvilje, der dannede en genuint uhyggelig stemning i Solstorm, får vi her et samfund der har ’preppet’ siden 1906. Det er en spændende vinkel … i cirka en halv time. Det er konflikt og modgang der skaber den gode historie. Ikke succesberetninger.

Katastrofen glider derfor lidt i baggrunden for de to andre spor. Det ene af disse spor er et halvsløjt spiondrama, der involverer Storms mand. Dette spor er allermest i vejen, synes jeg, for hvem i alverden tager sig af den slags midt i en naturkatastrofe? Det er ikke umuligt at forestille sig nogen der ville udytte jordskælvet til at få ryddet op i deres interne fjender, men de medvirkende parter i agent-plottet virker langt fra som sådanne episke skurke.

Det andet spor, som optager ubegribeligt meget plads, er Lisbeths Storms fødselsdepression. Her kammer bogen over i femi-krimi-klicheer, der virker decideret groteske når man tænker på bogens titulære hovedtema. Naturligvis er det frygteligt at lide af depressioner, især i forbindelse med fødsler – jeg er på ingen måde ubekendt med nogen af delene. Men det kan simpelthen ikke måle sig med en kataklysme der river en millionby rundt og dræber tusinder. Vægten der lægges på Lisbeths personlige problemer er helt ude af proportioner med begivenhederne der omgiver hende. Dette er sådan set en meget god beskrivelse af depression, som klinisk objekt, men når man som læser for lovning på en katastrofe-fortælling og i stedet får en omgang damebladspsykologi, undgår man ikke at føle sig en kende skuffet.

Jeg er mildt sagt ikke imponeret over prioriteringen af handlingssporerne, og heller ikke over særligt meget andet i denne sløje 2’er. Katastrofen er langt mindre dramatisk end i Solstorm, og den karakterudvikling jeg faktisk selv efterlyste i min 2012-anmeldelse er taget til ekstreme yderligheder. Man kan kun håbe på at den planlagte 3’er – som uden tvivl dukker op til julesalget 2014 – rummer en værre katastrofe. Noget der er Dahlberg indgående kendskab til emnet værdigt.

reviewstar1 half-reviewstar1

Jordskælv er venligst stillet til rådighed af Lindhardt og Ringhof.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s