Og vinderen er …

Posted: 2. december 2013 by Schjönning in Apokalyptisk, Bog, Info
Tags: , , , ,

novelle-konkurrence

Det er eftethånden et stykke tid siden at Apokalyptisk og Valeta udskrev en skrivekonkurrence. Som nævnt i vores notits i lørdags, skyldes den lange ventetid, at vi modtog flere noveller end forventet, og at mange af dem var vidunderligt omfangsrige. Derudover har det været svært for dommerne at give point, for de 15 finalister var allesammen rigtig gode – og rigtig forskellige!

Men … I har jo næppe klikket jer herind for at læse vores beklagelser. Uden yderligere omsvøb vil vi derfor kåre vinderen af Apokalyptisk og Valetas novellekonkurrence, og præmien på 3.000 kr. Vinderen blev:

Mikkel Harris Carlsen med novellen La Gioconda ved Tidernes Ende

De øvrige forfattere, der får en plads i antologien Undergang, er:

Amdi Silvestri – Den Allersidste Dans

Rasmus Wichmann – Den Forkerte Art

Merete Richter – Mycelium

Jacob Holm Krogesøe og Martin Wangsgaard Jürgensen – Frelse Gennem Bod

Martin Paludan – Lys, Levende og Langt Væk

Pernille Dithmar – Skriften på Væggen

Nikolaj Johansen – Døde Mænd

Paul Calderara Eskekilde – Mui Ne

Kasper Grandetoft – Klong Prem

Gudrun Østergaard – Ord har Hærget

Maria Kjær-Madsen – Kromosom Y

Michael Toubro – Røvbøde

Manfred Christiansen – Sværmen

Jeppe Bisbjerg – Sort Sol

Vi ønsker alle vindere et meget stort tillykke og glæder os til at kaste os ud i redigeringsarbejdet. I er for seje!

Som I kan se havde vores fuldstændigt anonymiserede bedømmelsesmetode den ønskede virkning. Blandt de 15 udvalgte er der både helt nye, spændende navne og en lille samling af Tordenskjolds soldater. Novellerne er som sagt meget forskellige, og veksler blandt andet mellem meta-noveller, persondrevne fortællinger, episke eventyr og essayistisk erindringslitteratur. Temaerne og de globale aflivningsmetoder varierer også ganske meget, og antologiens kommende læsere kommer til at muntre sig med mystiske monstre, pandemier, løssluppen teknologi, magi, klimaforandringer og en masse andre spændende fænomener.

Vi ønsker endnu en gang de 15 udvalgte – og særligt Mikkel Harris Carlsen – stort tillykke.

* * *

Note: Er du blandt de 55 der ikke kom med i antologien, skal du ikke føle dig hverken snydt eller frasorteret. Der var hård kamp om de 15 pladser, og jeg vil personligt opfordre Jer til at sende Jeres noveller til lignende konkurrencer eller til nogle af de fantastiske (i begge ordets betydninger) danske fan-magasiner der trykker skønlitteratur – fx Himmelskibet og Science Fiction Cirkelens medlemsblad Novum. Der er desværre ikke mulighed for at give kritik af de enkelte noveller, så jeg vil på det høfligste frabede mig at man kontakter mig af den grund.

Kommentarer
  1. Mange gange tillykke til Mikkel, og tak til alle dem som deltog i vores konkurrence.

  2. […] Hovedparten – hvis ikke alle – er formentlig noveller, der oprindelig var indsendt til forlaget Valeta og hjemmesiden Apokalyptisks konkurrence, som resulterede i antologien Undergang. Jeg ved i hvert fald, at min […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s