Vidunderligt dum Mecha vs. Monster-pastiche

Posted: 6. december 2013 by Schjönning in Aliens, Anmeldelse, Film, Krig, Maskiner, Monstre, Pre-apokalyptisk
Tags: , , , , ,

pacific-rim-poster-imageAnmeldelse af Pacific Rim

Selvom jorden ikke rigtigt går under i sci-fi-braget Pacific Rim, fortjener den alligevel at blive anmeldt her på bloggen. Der bliver mast nogle storbyer, og filmens intro undlader at nævne præcis hvor mange mennesker der er omkommet op til historiens start – men det er mange. Der er altså tale om en nær-apokalyptisk film … Af den meget højlydte slags!

Pacific Rim er Guillermo del Toros cadeau til Mecha vs. Monster-klassikerne, især de japanske af slagsen, som fx den endeløse række af Godzilla-film der også omhandler gigantiske robotter. Hele grundlaget for filmen består i tilstedeværelsen af mastodontiske kæmpeuhyrer og disses kamp mod en gradvist mere desperat menneskerace bevæbnet med tilsvarende store kampmaskiner.

Det kunne være gået utroligt galt, for det er godt nok ikke meget at basere en film på. Del Toro gjorde det eneste rigtige, og filmen er fra starten af fløjtende ligeglad med hvor meningsløs den er. Den forsøger ikke at besvare de bunker af logiske spørgsmål ethvert tænkende menneske stiller sig selv, mens man ser den. Den ignorerer logik med samme effektivitet som en kreationist ignorerer fossiler. Og det virker fremragende.

Filmen er alt andet lige en animé-serie med gebommerligt vokseværk, og derfor giver det fint mening at menneskene har brugt næsten alle resterende ressourcer på gumpetunge Jaegers (100 meter høje kamprobotter), der jokker mindst lige så store dele af Hong Kong i stykker, som den monstrøse fjende den skal beskytte byen imod. Vi kunne have lavet smart missiles eller andre fikse ting, men det havde ikke været sjovt!

Og Pacific Rim er en sjov film. Den er underholdning uden prætentioner. En film hvor man kan få enhver uniformeret person til at skifte mening, hvis man formulerer det som en udfordring af hans mandighed. En film hvor bøvede sidekicks også er med til at redde dagen, og hvor Ron Perlman er klædt ud som den vildeste pimp! En film hvor det eneste øjensynlige adgangskrav for Jaeger-piloter er at de kan slås med en pind, og efterfølgende bruger Jaegernes imponerende arsenal af bomber, slagsværd og plasmakanoner for dramatisk effekt, og ikke i nogen taktisk praktisk rækkefølge.

Med andre ord skal man ikke forvente at lære noget af Pacific Rim … Overhovedet. Men man kan forvente nogle gode grin og en eksplosion (bagstaveligt talt) af vanvittigt flotte special effects og næsten to timers uafbrudt kamp mellem slobberglobbere og humanoide krigsmaskiner på steroider. Og det er vel også en måde at tilbringe en onsdag aften på.

reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1

Kommentarer
  1. […] af de mest bemærkelsesværdige katastrofe-blockbustere fra sidste år var Pacific Rim, som vi pyntede med fire af vores fem stjerner. Det var ikke nogen udpræget tænksom film, men den havde et maksimalt adrenalin-niveau, […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s