danny

Det sker uhyggeligt sjældent at der kommer apokalyptiske film ud af Danmark. Det er som regel i form af artsy kortfilm, og de tilbagevendende annonceringer af filmatiseringer af Kadavermarch (der endnu aldrig er blevet til noget). Nu satser Miso Film, med støtte fra Nordisk Film, på en fuldblods dommedagsfortælling i spillefilmslængde og det er, med vores øjne, helt automatisk positivt!

Dannys Dommedag, hedder filmen, og den er rettet mod et ungt publikum. Instruktørstolen er besat af Martin Barnewitz, der også stod bag ungdomsgyseren Kollegiet fra 2007 – denne blev blandet modtaget. Forfatteren bag den øjensynligt ret flade historie i Dannys Dommedag hedder Søren Grinderslev Hansen. Hansen har en enkelt spillfilm på CV’et, en børnefilm om mobning med titlen Min Bedste Fjende.

Det apokalyptiske element i Dannys Dommedag er en kontravidenskabelig fremskrivning af den globale opvarmning. Klimaforandringerne gør at en ny art af superrovdyr opstår, og begynder at udrydde menneskeheden. Teenageren Danny og hans venner forsøger at overleve i en gradvist mere kaotisk og uhyggelig verden, hvor døden venter bag hvert hjørne.

Traileren får desværre en til at hænge lidt med ørerne. Det første der rammer er at dialogen virker opstyltet. På én gang banal og patetisk. Som noget George Lucas kunne have skrevet. Action-scenerne ser nogenlunde overbevisende ud (selvom der vist er rapset en del fra Alien-serien og Jurassic Park – især det sidste lille klip). Person-galleriet lader ikke andre survival film dø i synden. Der er den ufrivilligt heltemodige, og i dansk kultur typisk kiksede, hovedperson, den dumme bølle der skal lære værdien af holdånd, den selvstændige kvinde/pige som hovedpersonen er varm på, etc..

Det er skønt at se apokalypsen udfolde sig på dansk jord, men man sidder virkelig og håber at traileren ikke er repræsentativ for filmen. En skabelon-film med en totalt urealistisk præmis (der faktisk håner ideen om den globale opvarmning), ville være lidt irriterende.

Se traileren på kino.dk

Læs mere om filmen på Det Danske Filminstituts hjemmeside.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s