another world pic

For over tre år siden da denne blog var helt ny skrev jeg om den israelske zombie-film Another World, og allerede den gang stod den som “coming soon” på de fleste online medier. Det tog så åbenbart lidt længere end de havde regnet med og først i sidste måned fik verden for første gang lov til at se filmen. Det skete på dette års “Flickers Rhode Island International Film Festival” hvor filmen faktisk fik prisen for bedste film, så selvom den er forsinket må man sige det er en god start for filmen.

Another World handler, ikke overraskende, om en en gruppe der forsøger at overleve efter et biologisk-våben-program er løbet løbsk og har forvandlet alle til zombier. Historien virker som en vi har hørt mange gange før, men hvis den er godt udført ser jeg ingen grund til den ikke kan blive fortalt igen.

Another World har endnu ikke en officielt udgivelsesdato i Europa og jeg tvivler på vi kommer til at se den på andre platformer end Video on Demand (Amazon, Netflix m.fl.). Vi arbejder på at få en kopi til anmeldelse så snart det er muligt.

Reklamer