Michael Kerbows kunst er ikke særligt berømt, men det burde den måske være. Den er nemlig relevant for os allesammen. Kerbow bor i San Francisco, og arbejder meget med teamet “rejser” – i en overført betydning. Hvor er vi på vej hen, som samfund? Som individer? Ud over kanten, ifølge kunstneren, der har en anti-industriel, anti-materialistisk pointe i de fleste af sine værker. Han interesserer sig særligt for “the dichotomy that may exist between what we desire and what we manifest” – altså den modsætningsfulde sammenhæng mellem hvad vi mennesker begærer og det vi dermed manifesterer. sagt på en anden måde: De til tider grusomme, i yderste potens skæbnesvangre, konsekvenser af vores higen efter materielle goder. Det er der kommet en række ildevarslende malerier ud af, blandt andet serien Portents.

michael1

Værket Fool’s Gold, herover, viser menneskehedens grådighed fra et bemærkelsesværdigt perspektiv, halvt nede i en enorm skakt, omkranset af skyskrabere. Som alle de følgende fortolkninger, står denne for skribentens regning, men det synes tydeligt at civilisationen er godt på vej til at falde ned i det gigantiske hul, den selv har gravet i jagten på rigdom. Motivet har rod direkte i virkeligheden, om end Kerbow ikke selv har kommenteret på dette. Til sammenligning er her et billede af verdens største åbne diamantmine i Mirny, Sibirien:

biggest-diamond-mine-in-the-world-mir-mirny-russia

Motivet går igen, men ses fra et hævet perspektiv, på søstermaleriet Dimishing Returns, hvor mineskakten nærmest får karakter af et afløb, hvortil hele den menneskelige bærme flyder, for til sidst at drukne i dens egen dårskab. Farverne er bizart muntre, men det sorte hul i midten taler sit eget tydelige sprog:

michael4

Kerbow lader sig tydeligt inspirere af hvad han ser, og Portents-serien er en opvisning i vores kollektive bedrifter, der synes så imponerende, men en dag vil tage livet af os. Herunder viser A New Religion, hvordan sværindustriens boretårne, kraner og ledninger, gør det ud for religionens gotiske stræbebuer og romanske søjler, og hvordan det håndgribelige materielle produkt skubber de åndelige værdier ud af billedet. Netop middelalderens katedral-arkitektur synes at være forbilledet her – de korskronede spir er blot skiftet ud med osende skorstene.

michael2

Meningsløsheden blomstrer dog for alvor først med værket The Refinement of the Decline, der ikke blot låner fra virkeligheden, men stjæler fra kunsten. Uden i øvrigt at kommentere det, har Kerbow genskabt et verdensberømt maleri – den hollanske mester, Pieter Bruegel den Ældres Babelstårnet. Babelstårnet er et af disse evigtgyldige symboler på hvordan hybris medfører nemesis, om det så er et individ eller et helt folk der forbryder sig. Stolthed og uovervejet vovemod er og forbliver en dødssynd, i hvert fald i Kerbows optik. Bruegels allerede anakronistiske udlægning af det bibelske tårn, hvis virkelige inspiration, Marduk-templet i Babylon, faktisk var en slags trappepyramide, bliver her yderligere moderniseret. Det bliver den moderne storby: Overfyldt, beskidt, giftig, og på en ufravigelig kurs mod sit eget strukturelle og symbolske kollaps.

michael3

Bruegels originalværk:

Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_(Vienna)_-_Google_Art_Project_-_edited

Andre af Michael Kerbows maleriserier indeholder varsler – det synes at være en besættelse, men af den gode slags. Herunder er to eksempler, Accumulation fra serien Transmutations og Barrow fra serien Consumption. Begge serier er meget stringente, bygget op om et bærende motiv, men med forskellige “hovedpersoner”. Transmutations viser bilvrag i forskellige grader af opløsning. Her er Kerbows rejse-tema igen, om end rejsen er definitivt slut for disse maskiner – hvor deres passagerer er svæver spøgelsesagtigt i vinden. Consumptions forestiller alle dynger af kadavere eller dele heraf – den massegrav vi gennem overforbrug har gravet for resten af jordens arter, og hvor vi en dag selv vil finde hvile.

Accumulation (red & black)

Barrow

Der hesker vist ingen tvivl om at kunstneren bag disse værker er pessimistisk på samfundets vegne. Der er ikke meget håb i hans frembringelser, men der er altid en grotesk skønhed. Hvis I har fået lyst til at se mere til Michael Kerbow og hans kunst, findes hans hjemmeside her.

Kommentarer
  1. Apokalyptisk siger:

    […] artikel om Kowloon City i Kina – Artiklen om Michael Kerbows apokalyptiske megabyer – Johanna Mårtenssons mugnende […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s