Undergangen bliver godt modtaget

Posted: 1. oktober 2014 by Schjönning in Apokalyptisk, Info, Nyheder
Tags: , , , , , ,

IMG_1084 - adjust1Det er halvanden måned siden UNDERGANG forlod sin trygge kokon og blev sluppet løs på verden. Og dens komme er generelt blevet modtaget ganske positivt. De 15 noveller der udgør brødteksten i antologien er meget forskellige, og anmelderne er dybt uenige om hvilke noveller der er de bedste – om end der er bred enighed om at vindernovellen, La Gioconda ved Tidernes Ende, fortjente sin førsteplads.

Mest opsigtsvækkende – og lunken – er Politikens anmeldelse, forestået af Anne-Marie Vedsø Olesen, der roser La Gioconda og et par andre noveller til skyerne, men ender med en konklusion på tre ud af organets seks hjerter. Vi vælger at se positivt på det, for bare det at en genre-litterær bastard som vores elskede bog bliver anmeldt i et landsdækkende medie, er en sejr for os, såvel som for undergrunden som helhed.

Bloggen Sort Tale – drevet og skrevet af Michella Tora – udstyrede UNDERGANG med mystiske 3,5-4 stjerner ud af 5, samt skudsmålet:

“Jeg gik ind til samlingen med en forhåbning om at læse noget nyt, men samtidig forventede jeg nok ikke det helt store. De kreative sjæle der står bag novellerne i Undergang tog virkelig røven på mig.”

Som redaktør var jeg herefter parat til at læne mig tilbage og sige “Mission Accomplished”, men det var dårligt timet fra min side. Litteratursiden.dk supplerede nemlig med følgende lille perle af en slutsætning:

“Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster”

I dag modtog jeg så en af de vigtgiste udtalelser en bog som UNDERGANG kan få. Det er nok ikke så kendt udenfor branchen, men udgivelser fra mindre forlag og af så nørdet karakter, står og falder ofte med lektørudtalelsen fra Bibliotekscentralen. Denne ene censors vurdering er nok til at ødelægge hele biblioteksafsætningen. Men det behøver vi heldigvis ikke frygte.

Ikke siden Kandor-udgivelsen, Vampyr, har jeg set så overvældende positiv en lektørudtalelse. Desværre må jeg ifølge reglerne kun citere 10-15% af den:

“Undergangstemaet formidles på glimrende vis af bogens grumme forside … Novellerne er skrevet af både debutanter og mere erfarne forfattere, og resultatet er nogle yderst fantasifulde og forskelligartede handlinger … 15 meget forskellige og absolut læseværdige noveller om apokalypsen, der for yndere af denne undergenre er en sand lækkerbisken.”

Vi takker og bukker.

Kommentarer
  1. […] LÆS VORES OPSAMLING AF ANMELDELSER HER […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s