Hjemmebyggede jernmonstre – et kig ud i virkeligheden

Mad Max-universet har ikke monopol på hjemmeflikkede monstrøsiteter. Stort set siden de panserede køretøjer gjorde deres entré på den internationale konfliktscene – de første gumpetunge kampvogne blev udviklet til at rulle skyttegrave op med under Første Verdenskrig, for lige godt 100 år siden – har folk forsøgt at kopiere dem, hjemme i garagen.

De første militære panserbiler var teknisk set blot samlebåndsombyggede civilkøretøjer, som denne britiske Rolls Royce fra Første Verdenskrig.

Årsagerne til at bygge sit eget panserkøretøj kan være mange. I de usikre år med Weimar-republikken i Tyskland – mellem de to verdenskrige – udviklede demonstrationer og moddemstrationer sig til gadekampe, især mellem nationalister og kommunister. Tysklands storbyer, med Berlin som det blodige centrum – der blandt andet dannede rammen om det fire dage lange Kapp Putsch – blev til lokale slagmarker. På begge sider af denne batalje, stod politiske ekstremister, der samtidig var hårdhudede veteraner fra Den Store Krig, og kendte værdien af sikre køretøjer. Særligt de nationalistiske freikorps-enheder var glade for panserkøretøjer, der ikke blot var gode at gemme sig bagved under ildkamp, men også var ganske intimiderende, og et led i psykologisk krigsførelse.

Forskellige Freikorps-køretøjer, baseret på traktorer, person- og lastbiler. Kranie-udsmykningen stammer fra Frederik den Stores elitekorps. 5. husar-regiment, og inspirerede senere til insignia brugt af SS.

Under Anden Verdenskrig, hvor tanks slog igennem som det vigtigste våben på slagmarken, blev udviklingen af nye modeller til et teknologisk kapløb mellem de deltagende nationer. Nogle af de bedste kampvogne fra perioden er i dag – af mangel på et bedre ord – blevet til klassikere, og man baserer stadig helt moderne kampvognteknologi på de lektier man lærte under Anden Verdenskrig. Typer som de tyske Tigerere, russernes T-serie, især den legendariske T34’er, og de amerikanske Shermans, er stadig det de fleste mennesker forestiller sig, når de tænker på en tank. Men der var også lande der ikke havde den fornødne know-how eller adgang til de rigtige råstoffer eller fabrikker. Et godt eksempel på dette er den New Zealandske Bob Semple-kampvogn.

Bob Semple-vognen var et desperat samarbejde mellem New Zealands minimale militær og en række civile ingeniører. Den var bygget som et forsvarsvåben, hvilket var heldigt, da den kun kunne køre 24 km/timen. Konstruktionen bestod af en bæltetraktor, forsynet med panser af blik – ja, blik – og et par Bren guns. Bob Semple-vognene nåede aldrig i kamp, og mange væltede simpelhen af sig selv når de skulle forcere små bakker eller køre over en kantsten.

Anden Verdenskrig var en tank-krig, og alle aktivt deltagende lande brugte dem. Denne artikels fokus er dog de improviserede af slagsen, og de fandtes skam også i rigt mål. Under Opstanden i Warszawa i 1944, brugte oprørerne eksempelvis en af de mest berømte hjemmebyggede køretøjer, den såkaldte Kubus:

Bemærk de skrånende panserplader, der gør pansringen mange gange mere effektiv mod raketangreb. Kubus er baseret på chassiet fra en Chervolet-lastbil, og bevæbnet med et sovjetisk maskingevær, samt en hjemmebygget flammekaster.

I Danmark blev hjemmebyggede panserbiler også brugt, men først efter krigen, da modstandsbevægelsen for en kort bemærkning overtog styringen. Det mest berømte eksempel er køretøjet V3 – med bizar ironi navngivet efter Hitlers “Vergeltungswaffen” – der blev bygget i krigens sidste dage. Man frygtede, med god grund, at tyskerne ville bruge den brændte jords taktik når de trak sig ud af Danmark, og V3 skulle være med til at forhindre det. Panservognen nåede dog kun at deltage i en enkelt ildkamp, mod den tysk-venlige terrorgruppe, Lorenzen-banden, i et sommerhusområde i Asserbo Plantage.

V3 er bygget på bunden af en Ford-lastbil, og pansret med dele af gamle skibssider fra Frederiksværk Stålvalseværk. I dag er den vartegn for Frihedsmuseet i København.

Et andet – og noget bedre designet – eksempel er de køretøjer den britiske Home Guard producerede. England var under konstant invasionstrussel, og de mænd der af forskellige grunde ikke kunne deltage aktivt i kamphandlinger på kontinentet, blev skolet til det britiske hjemmeværn. De blev trænet i sabotage, guerilla-krig og alskens andre ting, og udstyret med ombyggede civilbiler, som denne robuste sag:

Dette køretøj er øjensynligt beregnet til angreb/modangreb, da det kun er fronten der er forsvarligt pansret. Den elegante bil under al isenkrammet er en Standard Flying Eight fra 1939.

Helt op i nutiden er der åbenbart en frodig grobund for hjemmelavede tanks og lignende bæster. Et interessant eksempel er Marvin Heemeyers ombyggede bulldozer. Heemeyer var en selvstændig mekaniker, der blev grundigt rasende over placeringen af en cementfabrik i hans nabolag. Da det ikke hjalp at klage eller protestere, byggede han, i 2004, sin bulldozer om til en ødelæggelsesmaskine, og gik amok. Efter at have lagt store dele af sin hjemby øde begik han selvmord. Det tog politiet tolv timer at nå ind til hans lig, i bulldozerens førehus – så godt pansret var den.

Heemeyer ombyggede sin Komatsu-bulldozer, og forsynede den med panserplader i lag, hvor mellemrummene var fyldt med cement – en slags hjemmebygget komposit-panser. Førehuset var lukket helt af, og havde et indbygget klimaanlæg, så Heemeyer ikke dehydrerede. Kameraer på ydersiden, og skærme i førerhuset, sørgede for at han kunne se hvor han kørte.

Inspirationen til denne artikel kom dog fra en meget aktuel kant: Konflikten i Syrien. Apokalyptisk re-bloggede en artikel fra The Atlantic i marts sidste år, om oprørernes hjemmegjorte arsenal af katapulter, missiler og køretøjer.

Kampen i syrien har nu taget en ny drejning, og rebellerne er nu modstandsfolk i kampen mod terrorbevægelsen ISIS. Og de har ikke glemt hvordan man bygger …

Ligesom Heemeyers “killdozer” er dette landskib baseret på en bulldozer. Den bliver, efter sigende, brugt som civil ambulance i det borgerkrigshærgede land.

Andre køretøjer bliver brugt som mobile baser for modstandskrigerne, der søger tilflugt i dem under missilangreb. Det er således ikke et så meget et kampkøretøj, som en slags bunker på larvefødder.

Et af de flotteste eksempler på en ombygget personbil. Denne her er fra Libyen, og det er begrænset hvad vi ved om den.

Se flere eksempler fra Syrien her.

Behovet for improviserede panserkøretøjer stopper nok ikke foreløbigt. Så længe der findes ressource-svage, men kreative modstandsfolk, terrorister og kriminelle, og områder der er så hærgede at det fordrer skudsikre køretøjer, vil de nok blive ved med at dukke op. Som endnu et relevant eksempel kan man se på den ekstremt blodige narkokrig i Mexico, hvor kokainkartellerne er blevet så magtfulde at de har deres egne hære, og dertil hørende mekaniske vanskabninger:

Pansret 4×4, der bliver brugt som pengetransport af kartellerne i de mest lovløse dele af Mexico.

Narkotransport og mobilt hovedkvarter til gadekampe mellem kartellerne internt, eller mod politiet.

Det mexicanske politi er så korrupt at borgerne tager loven i egen hånd. Denne eks-politi-pick-up, ombygget til en slags selvkørende rambuk, tilhører en gruppe civile selvtægtsmænd, der har taget kampen op imod både karteller og politi.

Det er ikke så ofte at Apokalyptisk bevæger sig ud i virkeligheden. Vi vil meget nødig risikere at bloggen bliver et politisk medie. Apokalyptisk handler stort set kun om underholdning. Men når verden omkring os begynder at ligne fiktionen, har vi svært ved ikke at kommentere på det.

Vi har tidligere beskæftiget os med virkeligheden i denne artikel om den dystopiske Kowloon City i Kina.