Instruktør og producer fundet til 1984-filmatisering

Posted: 21. november 2014 by Schjönning in Dystopisk, Film, Krig, Maskiner, Nyheder
Tags: , , , ,
Paul Greengrass

Paul Greengrass

Der er gået 30 år siden nogen sidst forsøgte at filmatisere den ultimative dystopi, George Orwells 1984. Dengang, i det rigtige 1984, sad Michael Radford i instruktørstolen. Radford har efterfølgende ikke rigtig bedrevet noget huskværdigt. I 1958, første gang 1984 blev filmatiseret, stod Michael Anderson (Orca, All the Fine Young Cannibals) for det.

Nu skal værket så bringes ud til et nyt biografpublikum, der rent faktisk lever i noget der minder om bogværkets setting. Det bliver interessant at se hvordan man vil male “Big Brother”-mytologien og den konstante tilstand af krig, som noget ondt og dehumaniserende, i en tid hvor overvågning og perfid millimeterkontrol er dagligdag. Og hvor vi rent faktisk har skærme i vores hjem, der kan holde øje med os, hvis vi glemmer at slukke dem. Og hvor vi hvert tredje-fjerde år finder et nyt land vi kan slås med, så vi glemmer hvordan tingene står til herhjemme … Hmmm …

Manden der skal servere vores egen virkelighed for os, i form af en rædselsfuld, dystopisk fremtidsverden (der jo så hedder et 30 år gammelt årstal), er Paul Greengrass. Han har gjort sig bemærket som manden bag de sidste to Bourne-film, der – i tilfælde af at I ikke har set dem – er en slags moderniseret James Bond-action-thrillers, uden den britiske charme eller gode opskrifter på cocktails. Greengrass stod også bag United 93, det opsvulmede, bævrende nationalepos om de heltemodige passagerer der styrtede deres eget fly ned på 9/11 – antageligvis så det ikke kunne styrte ned i Det Hvide Hus. Senest har han lavet Captain Phillips, en Tom Hanks-drevet film om et Mærsk-skib der bliver overfaldet af somaliske pirater.

Til at holde Greengrass i ørerne har Sony Pictures fundet produceren Scott Rudin. Rudin er en hærget veteran med et imponerende CV, der tæller blandt andet Burtons Sleepy Hollow, filmatiseringen af The Firm, “komedien” Zoolander, samt moderne klassikere som No Country for Old Men og There Will be Blood. Og 38 andre titler!

Vi glæder os rigtigt meget til der bliver afsløret mere crew og til castingen begynder!

Kilder: The Hollywood Reporter og IMDB

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s