matt reeves

Matt Reeves viser horn \m/

Interview med Matt Reeves

Abernes Planet er ikke blot en af det mest legendariske post-apokalyptiske film, der nogensinde er lavet. Den startede også en af nichens største franchises til dato, sammenlignelig i størrelse med Terminator-universet, eller sågar Living Dead-hexalogien.

Den oprindelige Planet of the Apes, fra 1968 (baseret på Pierre Boulle’s roman La Planète des Singes fra 1963), fik fire efterfølgere af ret vekslende kvalitet, samt to TV-serier – hvoraf den ene var tegnefilm. Tim Burton lavede et remake af originalfilmen i 2001, der dog bliver fortrængt af de fleste fans. Den igangværende prequel-serie startede i 2011 med Rise of the Planet of the Apes, instrueret af Rupert Wyatt, og det indtil videre sidste skud på film-stammen anmeldte vi i denne uge: Dawn of the Planet of the Apes. Dertil kommer flere tegneserier, baseret på filmene, blandt andet en tie-in med Burtons udgave, lavet af Dark Horse Comics. 1968-filmens slutscene hører til blandt de største Hollywood-øjeblikke i historien, og bliver jævnligt citeret af andre værker – Futurama, Simpsons, Mad Magazine, Big Bang Theory, etc.

Originalen fra 1968

Originalen fra 1968

Det siger sig selv at man, som instruktør, ikke går til opgaven med at lave en Apes-film, uden at have nogle seriøse overvejelser. Det er kronjuveler man har fået i hænderne, og sådan nogle skal man passe på. Vi har snakket med Matt Reeves, instruktøren af Dawn, om udfordringerne ved at lave sådan et værk.

“I mine øjne dækker de bedste genreværker egentlig blot over en udforskning af virkeligheden. Man tager nogle fantastiske elementer og bruger dem, som en metafor for noget der giver genlyd i virkeligheden. Denne Franchise (Abernes Planet, red.) er så overvældende, på grund af det den i virkeligheden handler om.”

Som er?

“Fantasi-elementet er, at dyrene har overtaget planeten, men den ikke særligt hemmelige symbolik bag historien er, at vi er de dyr der har overtaget planeten – så når vi ser de intelligenter aber på skærmen, er det i virkeligheden vores egen natur vi kigger på.”

Reeves har tydeligvis tænkt over tingene, men han har også haft lang tid til det. Han har nemlig været nærmest besat af Abernes Planet, siden de oprindelige film kom ud.

“Jeg blev introduceret for universet gennem TV-serien. For nylig fortalte nogen mig, at den kun havde kørt i tre måneder. Det overraskede mig, for som jeg husker det varede den det meste af min barndom – så skelsættende var den åbenbart for mig! På grund af serien lanceredes en hel produktlinie af dukker, som jeg bare måtte have. Jeg havde dem allesammen, og det store dukkehus, der var lavet som en hule i et træ. Jeg havde al merchandise. Det var grunden til at fik set de gamle film. Jeg så Planet of the Apes, som er min yndling, men Beneath the Planet of the Apes (anden film i den oprindelige serie, red.) skræmte mig også fra vid og sans. Scenerne hvor menneskene tager deres masker af (og afslører at de er frygtelige mutanter, red.) og hvor de tilbeder en atombombe – det var virkelig skræmmende.”

Reeves var dog også ganske positivt overrasket over Wyatts Rise of the Planet of the Apes. Blandt andet fordi den ikke – som Burtons udgave – forsøger at ændre på det originale univers.

Burtons mørke high-fantasy-agtige udgave fra 2001. Soundtracket er klart det bedste ved den film.

Burtons mørke high-fantasy-agtige udgave fra 2001. Soundtracket er klart det bedste ved den film.

“Da jeg så Rise of the Planet of the Apes blev jeg vildt begejstret. Min første indskydelse var: Wow, de har fundet en vej ind i det gamle film-univers, men på en ny og langt mere emotionel måde, og fra en ny vinkel (abernes, red.). De har endda gjort det uden at omskrive noget af det gamle, og det syntes jeg var virkelig spændende.”

dawn-of-the-planet-of-the-apes

Grundlæggende set handler hele Apes-franchisen dog, ifølge Reeves, om noget meget fundamentalt. Han udtrykker det på en måde der faktisk er gældende for hele den post-apokalyptiske genre:

“Vi leder altid efter en fantastisk vinkel til at udforske hvem vi selv er. Vi bliver konfronteret med vores værste frygt, men på en måde der faktisk er underholdende. Der er noget ved den kombination der virkelig tænder publikum.”

Lige netop hvad frygt angår, er Matt Reeves lidt af en ekspert. Før han blev tilknyttet Apes-filmene, lavede han den vidt anmelderroste found footage monster-film Cloverfield, og det var ham der stod for den amerikanske genindspilning af den socialrealistiske vampyr-fortælling Lad den rette komme ind. Han mener selv at disse to film var med til at sikre ham jobbet som instruktør på Rise.

 

“Jeg lavede Cloverfield, og den gav mig en del opmærksomhed. Men mærkeligt nok var det min sidste film (Lad den rette komme ind, red.) der gjorde at resten af Hollywood fik øje på mig. Jeg tror det er en kombination af, at jeg havde lavet noget der hvilede tungt på special effects, altså Cloverfield, og så derefter lavede noget der var karakterdrevet, og samtidig var et genreværk.”

Som vi skrev i vores anmeldelse af Dawn, er både effekterne og karakterskuespillet virkelig gennemført. Reeves tager dog langt fra hele æren selv. Andy Serkis – kendt som Gollum i Lord of the Rings – spiller hovedrollen som den intelligente abe-leder, Caesar, og uden hans talent og erfaring med motion capture var det slet ikke gået så godt.

Dawn_Planet_Apes_Split_One_html

“Andy er en af de bedste skuespillere jeg nogensinde har arbejdet med. Hans evner med motion capture, forbedrede faktisk alle de andre skuespilleres præstationer. Af en eller anden grund tror de fleste, at motion capture er en rent teknisk ting. Der er egentlig ikke noget teknisk ved det overhovedet. Teknikken optager bare hans bevægelser. Jeg arbejder med ham, som jeg arbejder med enhver anden skuespiller. Når man sætter scenen op er der ingen forskel.”

Serkis var ikke alene om at gøre filmen så god som den er. Der var et gigantisk hold af folk bag de meget virkelighedstro aber.

“Vi havde en bevægelses-specialist på settet. Terry Notary, en tidligere artist i Cirque de Soleil – han spiller faktisk Rocket (en af Caesars mest trofaste aber, red.) i filmen. Han er en fantastisk skuespiller, især hvad kropssprog angår. Han trænede alle de andre skuespillere i at bevæge sig som aber. Vi havde en abe-træningslejr, hvor alle skulle lære at gå på alle fire, og aflære alle deres menneskelige bevægelser.”

Til actionscenerne, hvor aberne udfører stunts som intet normalt menneske kan gøre efter, brugte Reeves nogle helt særlige eksperter.

“Vi ansatte en flok parkour-udøvere. De fyre kunne gøre nogle helt fantastiske ting. De trodser simpelthen tyngdekraften nogle gange. Men hvis de lavede parkour som de plejede at gøre, ville det se ud som om aberne lavede menneske-parkour, og det ville se virkelig underligt ud! Så Terry lavede en særlig træningslejr og opfandt abe-parkour, hvilket er bizart – men det tilføjede en masse realisme til filmen. Alt hvad man ser i filmen sker virkeligt.”

Alle de erfaringer Reeves har gjort sig med Dawn of the Planet of the Apes kommer fans af serien til gode. Han er nemlig også instruktør på den næste film i serien. Den har endnu ikke en titel. Internt i universet gik der ti år mellem Rise og Dawn. Slutningen af Dawn byggede dog op til en spektakulær kamp mellem aberne og menneskene. Og den er vi nok mange der glæder os til!

Dawn of the Planet of the Apes udkom på DVD og Bluray i går.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s