Objects Of Wrath_eBookCoverAnmeldelse af Objects of Wrath af Sean T. Smith

De seneste år har zombierne nærmest overtaget den apokalyptiske fiktion, så det er forfriskende når en post-apokalyptisk roman går i den helt modsatte retning. Objects of Wrath af Sean T. Smith gør netop dette, faktisk går den helt tilbage til den klassiske apokalyptiske frygt for atomkrig vi kender fra den Kolde Krig. Objects of Wrath er den første bog i en serie af tre udgivet gennem Permuted Press, og det er en roman med en historie af nærmeste episk proportioner.

I Objects of Wrath følger vi den William Fox fra den første atombombe falder og verden brænder til han bliver voksen og selv er med til at starte den totale krig. Da William er omkring de 15 år bliver spændingerne i Verden for meget, Iran, Parkistan, Indien, Kina og USA starter en konflikt der ender total atomkrig og udslettelsen det meste af menneskeligheden. William og hans forældre er blandt de overlevende af ”The Fall” som denne krig bliver kaldt, og de søger tilflugt hos hans farfar en tidligere general der har forberedt sig på netop denne situation. Over de næste ti år følge vi William og hans families kamp for at overleve denne nye barske verden. Deres tilflugtssted på farfarens farm udvikler sig til byen Magnolia med flere tusinde flygtninge, og langsomt bliver Magnolia til en af de største militære styrker i resterne af USA. Men intet varer for evigt, rebeller nærmer sig fra syd, og med dem bringer de sig måske den totale udryddelse.

Objects of Wrath er starten på en historie der spænder over fire generationer, og denne første bog ligger da også op til en længerevarende episk oplevelse. Desværre tager dette langsigtede fokus lidt over og historien bliver på nogle punkter overfladisk og alt for flyvsk.

Hovedpersonen William er fyldigt beskrevet og man kommer dybt under huden på ham, men desværre bliver han også til en slags sagnopspunden heltefigur der har aktion-kvaliteter som selv Bruce Willis ville missunde og det virker til tider utroværdigt.

Men trods dette er Objects of Wrath rigtig god underholdning, historien udvikler sig hurtigt og den har mange spændende twists og overraskelser. Det er ikke hvad jeg vil kalde stor litterær kunst men det er heller ikke meningen. Er man til apokalyptisk fiktion, og fan af film som The Postman, Book of Eli og Mad Max filmene så kan man godt skaffe sig Objects of Wrath, læne sig tilbage i lænestolen og forberede sig på et aktion-eventyr der både underholder og overrasker.

“Post-apokalyptisk fiktion der kan læses af alle, men som nok mener egner sig til fans af genren.”

reviewstar1reviewstar1reviewstar1half-reviewstar1

Objects of Wrath er stillet til rådighed af Permuted Press med henblik på en anmeldelse.

Læst som e-bog på en Kobo Mini e-reader.