Gå i biffen. NU!

Posted: 17. maj 2015 by Schjönning in Anmeldelse, Film, Krig, Maskiner, Post-apokalyptisk, Sygdom og plager
Tags: , , ,

Anmeldelse af Mad Max: Fury Road mad-max-fury-road-poster2

Der er godt nok gået nogle dage siden premieren på den fjerde Mad Max-film. Jeg burde have udspyet min mening om den før. Men jeg skulle lige ramme jorden igen.

For hold da nu helt kæft en vild film! Normalt udtrykker jeg mig i noget mere raffinerede vendinger, men lige her, lige nu, er der faktisk ikke plads til den slags staffage: Den her film er simpelthen fuldstændigt, ubegribeligt sej. Min begejstring er ganske givet ikke blevet mindre af, at vi har at gøre med en film der er ventet med så stor længsel. Der er gået 30 år siden Mad Max sidst fræsede over et stort lærred med en flok mindst lige så vanvittige forfølgere efter sig. I en tid der er så mættet af fesne remakes, reboots og efternølende 4’ere og 5’ere, er det en stor lettelse at dette værk – opfølgeren til noget af det mest dyrebare apokalyptiske arvegods vi har – ikke alene leverer det forventede, men i allerhøjeste grad overgår forventningen. mad-max-fury-road-truck-fight

Instruktøren George Miller, der siden de gamle Mad Max-film har gjort sit CV en kende broget med ting som Toy Story 2 og Babe den Kække Gris (!), er ikke blevet kedelig, selvom han har rundet de 70. Manden er tydeligvis mindst lige så splittergal som sin navnkundige hovedperson. Det er decideret hårdt for mig ikke at spoile, for jeg har lyst til at nævne alle de fantastiske ting Miller har fundet på til Fury Road.

MadMax_FR_Comicon_Trailer

Grundlæggende set har Miller lavet en to timer lang, ekstremt destruktiv, biljagt. Men det er en biljagt der foregår i et smukt udfoldet, ret så avanceret fantasi-univers, med religion, socialklasser, diplomati, kønspolitik og hele pivetøjet. Dialogen er – i stil med de tre gamle film – meget fåmælt, men det gør ingenting, for hele det ødelagte landskab og dets kultur bliver forklaret visuelt. I løbet af de to timers biljagt fortælles en historie om heltedåder, selvopofrelse, omvendelse og tilgivelse. Mellem en endeløs række af eksplosioner og sindssyge, og sindssygt kreative, påfund udvikler karaktererne sig forbløffende meget.

madmax joe

Selv tunge emner som hustruvold og PTSD jonglerer Fury Road med, uden at det virker hverken fordummende, latterliggørende eller omklamrende på nogen måde. Men læg hertil et sandt pandemonium af freaks: Ødelagte, nedbrudte helte, perverse, deforme skurke, en underkuet, hjernevasket befolkning af mutanter … Læg hertil nogle af de bedst koreograferede action-sekvenser man har set i årevis, udført med en veritabel flåde af grosteske højoktan-krigsmaskiner … Læg hertil det mest brutale soundtrack, en genial cheffotograf (John Seale), en skurk der rent faktisk formår at måle sig med The Humungus (og spillet af Hugh Keays-Byrne, der spillede Toecutter i den allerførste Mad Max-film fra ’79). Jeg kom ud af biografen aldeles lamslået.

Nu skriver jeg det sgu, selvom det virker afsindigt opblæst: Dette er den bedste action-film jeg har set i over 20 år. Se den nu!

reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1reviewstar1 – Jeg er faktisk tæt på at give den en sjette stjerne, selvom vi kun går til fem!

Mad-Max-Inspired-Artists-Back-Cover-Image

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s