The Walking Dead møder The Last of Us (Youtube: RackaRacka)

For zombie-fans er der ingen tvivl om at  The Walking Deadserien (både tegnet og på tv) og spillet The Last of Us er noget af det bedste genren har budt på de sidste fem år. Men hvad sker der hvis man blander de to universer?

Det har YouTube kanalen RackaRacka sat sig for at finde ud af. I deres kortfilm “Walking Dead VS Last of Us” holder Rick fødselsdagsfest for hans irriterende møgunge Carl, og selvfølgelig skal den lille bastard ønske sig en zombie-apokalypse i gave. Inden længe crasher Joel og Ellie fra The Last of Us festen, og det gør bestemt ikke situationen bedre.

En sjov historie, fede referencer og australsk humor, gør dig klar til et zombie-morgen-grin!